Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den engelske Lods. Et Digt - VIII. Lodsens Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den engelske Lods, 261
før jeg Hovdet turde lette,
for at see mig om paany.
i(Ha!" — Jeg skreeg i vilden Sky,
saa min Kammerat blev bange
og mit Haandled vilde fange —
Ha, der ligger Huset jo,
hvor min Hustru skulde boe!
Seer du der ved Byens Ende,
Stranden nær, dog halvt begravt
mellem Træer af Slottets Lunde?
Jeg forglemte det var lavt
og at Træerne maae groe.
Det var Grunden, at jeg kunde
ei i Fjernet strax det kjende
eller mine Øine troe.
Og jeg gjør det knapt endnu .
Kammerat, se efter du!
Der! Hvorhenne? Der du peger?
Der du siger du har hjemme?"
spurgte Han, men med en Stemme,
som et Zittrende bevæger,
mens en Blegnen paa hans Kinder
over deres Rødmen rinder —
Der? det lille hvide hist?
Een Etage, med en Kvist?"
Netop det! Javist! javist!"
svarte jeg saa fort jeg kunde,
Netop det, saasandt jeg lever!
Og — o Gud! se efter nøje!
er det Blænden i mit Øje,
eller virkelig en Stribe
glemmigeiblaa Røg, som hæver
verdig sig af Husets Pibe?
Da kanskee hun endnu lever:
. Mary Ann . . kanskee, kanskee ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
