Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den engelske Lods. Et Digt - X. London. Bedlam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den engelske Lods. 305
Digte 111.
Ingen Magt skal heller mægte
mig fra dette Huus at rive.
Der mit Liv jeg vil forblive,
hvor jeg har den Trøst i Eje,
daglig Dig at kunne pleje."
Johnny blev medeet saa stille,
at den sidste Perle, ført
af et Lufttræk, grant blev hørt
Korridoren langs at trille.
Og da op han saae tilsidst
vare Øinene saa milde.
Slukt i Taarer var den vilde
urofulde Vanvidsgnist,
saa at til en Kavaleer
hviskede betænkt vor vise
Gale-Vægter-Medikus :
Endt er nu, saavidt jeg seer
af hans hele habitus,
Patientens Hovedkrise."
Mary Ann, nu er du prøvet;
— sagde Johnny mildt betonet —
prøvet er du og tilgivet
. . meer end det: du har udsonet!
Thi din Kjærlighed har Livet,
skjøndt forspildt, forødt, bedøvet,
ikke fra dit Hjerte røvet.
Derfor kom! En Krog, en stille,
vi paa Jorden søge ville,
hvor den Verden, som sig trænger
ved sit Guld med al sin Last
mellem Dyden og dens Lykke
ikke skal forstyrre længer
tyende Hjerter, som sig trykke
atter til hinanden fast —
En hvor vi forsonte kunde
leve vore Aftenstunde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
