Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den engelske Lods. Et Digt - XI. Hardanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den engelske Lods. 309
flygtig, ved et vildt Tilfælde,
bliver from medeet og troer .
Sted, hvor en fortvivlet Anger
føler klart sin Skabers Vælde,
men ei Giften af sit Bid
mere Hjertet at fortære:
— o da maa vel Stedet være
i det deilige Hardanger.
Gives der paa Jorden Sted,
hvor, om tyende Fiender mødes,
uvilkaarligen de nødes
til at standse sine Fjed
og udrække Haanden begge,
venlig Arm i Arm at lægge,
slagne af den søde Fred
i Naturens Herlighed .
hvor Forfængelighedsflammen
synker i sin Aske sammen,
og Erobrer, hvis han kom,
om med Blusel vilde vende,
retsom bange forat skjænde
hellig viet Tempeldom . . .
hvor Naturen taler Trøst:
Fjeldet som den issehvide
børnekjære Oldefader,
der sin gamle Favn oplader,
Dalen med en Moders blide
uforglemmelige Røst,
Elven som en trofast Sanger,
der vil Hjertet atter lære
gamle Toner, svunden Lyst:
— o da maa vel Stedet være
i det deilige Hardanger.
Ak, om saa livsaligt Sted
findes paa vort Jorderige,
hvor i blaanende Geled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
