Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jødinden. Elleve blomstrende Tornekviste - VI. Kvinderne paa Kirkegaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødinden. 371
Solens Lys de Ædelstene,
og udstraaler i dens Færd,
lader ganske vist alene
Menneskenes sande Værd
prøve og bedømme sig.
Slige Sjele, hvorhelst fundne,
vidt adspredte, sammen danne
den usynlige og sande
og med Himmelen forbundne
Herrens egen Menighed.
Og dens Lemmer, naar de støde
paa hinanden, skjøndt forklædte
i Kaftan og Munkehætte,
strax af Løsenordet: Fred!
Tolerance!"
vide, de et Medlem møde
af den sande Menighed.
Rosalie.
Fordom bort! Jeg troer, Konstance,
at jeg vælger dette Sted.
Konstance.
Blomsterne fra Grav til Grav
slynge sine Stenglers Krandse,
som om ville de bevidst,
at vi Mennesker deraf
skulle lære Tolerance,
og at Kirkegaarden sidst,
sidst af alle Jordens Steder,
(thi dens blotte Navn den freder)
aabnes bør for Troestvist.
Jødinden.
Sandt! i disse blomstergro’de
Grave just det Samme staaer.
Men skal Flammerne og Sværdet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
