Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jødinden. Elleve blomstrende Tornekviste - XI. Kaadt Ukrudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødinden. 395
Rigtig! Godmorgen, Godmorgen, min Fru!
— Her, hvor jeg har mit Forbandelsessted,
siden min Hosbond fandt frem af sin Lomme
netop mit Frø, som han puttede ned
her paa en Plads, hvor jeg blot kunde komme
midt i det sletteste Selskab — se her,
medens jeg vaager fra Aasen i Kammen
fik sig det første mildtrødmende Skjær,
sove de Bestier rundtom mig sammen!
Valmu, vaagn op, du søvnige Hund!
Torskeflab brug nu din gabende Mund!
Kongelys hold
op med din Nikken!
Bulme, dit Trold,
fuld fra igaar,
døsig af Drikken,
blandet med Gift,
som du forstaaer
Ud dig at suge af stenige Rift
væk ved et Stænk af dit Bæger,
Burren, den lurende Jæger!
Tidsel, holla! du give den hvide
Smælde et Puf i dens Side!
Vækker hverandre, saa skulle I see
udført i Leeg en satirisk Idee.
Nu er vor Tid just. I veed den er knap:
kun ifra Dagbryn paa Aasenes Toppe
indtil det Første af Solen er oppe.
Derfor saa rap!
Men — for Død og al Ulykke!
sidder ikke Hosbond der?
Han med Rod mig op vil rykke,
har han hørt min utaksomme
Klage over at jeg her
(hvor jeg dog en Hersker er)
skulde frem af Jorden komme,
mens jeg ellers ganske vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
