Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 3
Led nogenlunde sammen, og i Folkets Haand en Bog, som vil
lære det, med et sundt og taknemmeligt Hjerte at skjelne imellem
forrige og nærværende Tiders Kaar (skjøndt, oprigtigt sagt, at
slutte af de mange Udvandringer fra Gaard og Grund til Ame
rika, disses Lyssider mere bestaae i et politiskt Glimmerstøv end
i et virkeligt Velvære) og vinde den Mand Udødeligheden i dets
Erindring, som meer end nogen anden Normand bragte det
danske Despoti til angstfuld Eftertanke over dets Regjeringssystem
i Norge. De Bevægelser, Lofthuus styrede, vare et af de Jord
skjælv i Gemytterne, som bebudede dette Systems anstundende
Ende, ja man vil i dem ikke mangle Antydninger om, at de vare
mere forberedede, end man skulde troe, paa den nye politiske
Forening, som knyttede sig til Norges Befrielse. At Fædrelandets
Historie under den forrige Forening ikke er gjennemvævet med
de stærke politiske Bevægelser, som andre Folk have at opvise,
at ingen anden Engelbrichtson end Bisp Olaf i Trondhjem, ingen
anden Tell eller Fitzgerald end Lofthuus, ingen andre white boys
eller hearts of oak („hvide Gutter" og „Egehjerter", som de irske
Opstandsmænd kaldtes) end de Skarer af Fjeld- og Kystbønder,
som ledsagede denne deres Talsmand, har gjort vor Historie in
teressant og Aaget mindre vanærende, — dette Særsyn hos et
modigt og kraftfuldt Fjeldfolk har sin Forklaring i Despotiets
særegne, fra Tyraniets forskjellige Characteer, der lader Trykket
hvile ligeligen paa Alle, og ikke med større Tyngde paa den En
kelte. De Embedsmænd, som ved Forurettelser havde givet An
ledning til de Uroligheder, som Lofthuus gav et Navn, bleve da,
ikke for de forbryderske Aarsagers, men for disse Følgers Skyld,
ilde ansete af det danske Cancelli, der frygtede det slumrende
Folks Senetrækninger, fordi det kunde vaagne deraf. Det var
ikke saa nøie med det, om man fik Blodet af det, men det var
farligt at irritere det med for dybe Knappenaalsstik. Folkets
overdrevne Begreber om den Ømhed Kongen, eller dengang
egentlig Kronprindsen, som Regjeringens Hoved, nærede for det,
hvorom man heller ikke undlod at give idelige Forsikkringer, de
vrange Tanker, det var vant til at have om det svenske Folks
Kaar, Nationalhadet imod denne Nabo, Roligheden i de mellem
liggende Grændseprovindser, og vel ikke mindst den Omstæn
dighed, at Kong Gustav den 3die netop i Aaret 1786 havde nok
at bestille med en gjenstridig Rigsdag, — alt dette hindrede Ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
