Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 5
især bestaae i Indprægningen af den Lærdom, at en Statsfor
fatning, god eller slet, har intet bedre Sammenbindingsmiddel end
Embedsmændenes Retskaffenhed imod Almuen, og i Henpegningen
paa den Viisdom i Styrelsen af Menneskehedens Fremskridt, at
Forglemmelsen heraf fra en Regjerings Side mere end noget andet
bringer Magten og Controllen over i Folkets Hænder. Vor Tids
klogeste Despotier ere derfor de strengeste i at paasee sine Em
bedsmænds Færd. De have indseet, at dette Bevaringsmiddel
overgaaer langt Armeernes i Styrke, og de pege med Triumph paa
den übøielige Strenghed, hvormed enhver Udskeielse udenfor det
Lovlige, enhver Anledning fra Embedsmændenes Side til Misfor
nøielse hos Folket bliver straffet. De pege paa Massens Til
fredshed, paa Statsmaskinens rolige Gang, og have virkelig i
flere, af Naturen velsignede, Riger ved denne kloge Politik naaet
den Sikkerhed for sin Bestaaen, at de vove at appellere de dan
nede Mellemclassers Krav til den tilfredse Almue. Men af denne
rekruteres disse bestandig, til dem hører Embedsmændene, hvis
Dannelse hine Despotier frygte, mens de nødes til at betjene sig
af dem. Saadanne Regjeringers høieste Klogskab bestaaer derfor
i at bringe den store Almuesmasse til at troe, at den og Regje
ringen ere naturligen forbundne, et symphatisk Eet, og at de
dannede Classer kun ere nogle mindre gode Børn, som have
unddraget sig den faderlige Kjærlighed, og som man derfor maa
ave og ikke have for god Tro til. I Preussen, Østerrig og Dan
mark iverksættes dette System, hvis eneste gode Side er hiin
Strenghed imod de Embedsmænd, som paa nogen Maade kommer
Almuen for nær, eller som vove at knappenaalstikke denne fryg
tede Løve, som det kun kommer an paa ved fortsat Kløen og
Strygen at holde i Søvn. Men har denne kloge, ikke af Hjertet
udrundne, Retfærdighed været mægtig nok til at give saa slette
Forfatninger ny Livskraft, deres fortærede Indre en ny glindsende
Skal, — skulde da de Bedre være ukloge nok til foragte den?
skulde de constitutionelle Stater ved at være forsømmelige i det
Punct, virkeligen fortjene Bebreidelsen, at de ere Embedsaristo
cratiernes sande Hjemstavne, Juristeriets Mistbænke og Blodigle
damme? skulde de forglemme, at Almuesmanden i sit politiske
Ræsonnement altid gaaer ud fra sin egen og sin Naboes Hytte,
og slutter sig til Statens Glimmer efter de mange eller faa nye
røde Tage og lyse Lader, som han i Aarets Løb seer at vise sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
