Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
blandede Characteer forklares let af dets naturlige Beskaffenhed.
Dette Amt er nemlig i sine vidtløftigste Strækninger, uagtet sin
sydlige Beliggenhed, overordentlig lidet gunstigt for Agerdyrk
ningen. Norge har intet udyrkbarere og folketommere District
end den Masse af Fjelde, Heier og Dale paa kryds og kvær,
som udgjør Raahygdelagets Fogderi; og i Amtets andet Fogderi,
Kyststrækningen Nedenæs, stod Agerdyrkningen, af Grunde, der
laa i Befolkningens Næringsmaade, selv i Strøg, der i enhver
Henseende vare beqvemme derfor, paa et ikke synderligt høiere
Trin. Nærmest Kysten skulde alle høre Søen til, og derfra hente
Udkommet; fjernere tråk Skovdrift til Byerne og Bjergverkerne
Kræfter og Opmærksomhed fra Jorden, og i Raabygdelaget, især
i dets østre Deel, taalte denne af Verkernes Privilegier kuede
og af Kjøbmændenes üblue Kornpriser udsugede Næringsvei neppe
engang Districtets naturlige, Qvægavlen, ved Siden. I selve Nede
næs skulde Alle tilsøs eller til Kulmilen, og i Raabygdelaget skulde
Alle handle med Tømmer. I begge Districter vare Gaardene
ogsaa særdeles udstykkede; i de østre især til Folk, som blot
vare Leilændinger, hvis Tid og Kræfter anvendtes til Pligtarbeide
for Verkerne. Potatosavlingen var den Tid næsten übekjendt, og
den beqvemme og levende Fart mellem Kyststederne og Dan
mark lod det aldrig mangle paa Korn derfra, saa man var vant
til kun lidet at tænke paa at forsyne sig selv. Men om Kornet
var i Landet, var det dog endnu ikke paa Staburene i Ombli,
Vegaardsheien, Aaserald, Gjævedal og de andre af Amtets Fjeld
bygder. Det laa paa Arendal- og Østerriisøer-Kjøbmændenes
Pakhuse, og kun ved nye Leverancer af de allerede altfor med
tagne Skove, men til vilkaarlige Underpriser, kunde de gjeld
bundne Bønder reise ny Credit.
Disse ødelæggende Forhold mellem Bonde og Kjøbmand havde
længe før Urolighederne i 1786 fundet Sted, og især været byrde
fulde for de høiere Fjeldegne, hvorfra Misfornøielsen herover
nu med Fortvivlelsens Styrke, ligesom rivende Strømme, der brød
frem af de dybeste Dale, blandede sig med den over Embeds
mændenes Tryk, der egentlig bragte Nedenæs Fogderi i Bevæ
gelse. En kongl. Ordonance af 13de Novbr. 1776 til Stiftsbefa
lingsmanden i Agershuus Stift, i Anledning af de „saa ofte ind
løbende Klager fra Almuen paa Landet i vort Rige Norge, at de
ofte ikke uden lang Tryglen og Ophold samt adskillige Udflugter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
