- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 4 : 1841-1843 /
29

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 29
lige Skjebner. Man tillægger dem endog med et Slags Fortrin,
Aandsgaver, Skjønhed, et UvUgt, til Udskeielser tilbøieligt, efter
Moderens havte Stemning enten koleriskt eller sangvinsk Tem
perament. Det være som det vil, men det Sande er nok, at de
— som übudne Gjester pleie — oftere end Andre forøge For
styrrelsen i den Verden, hvori de saa hovedkuls ere komne ind.
De ere idetmindste ikke saa destinerede til det rolige Liv, som
Menneskene vel have Ret i at kalde det lykkeligste. Deres Skjebne,
kunde man sige, ligger i deres egen Haand. De ere anviste Sam
fundets Askepotpladser med den Betydning: „hjælp dig nu selv,
min Gut!" Mere end Andre, raade de sin Skjebne, og dog griber
det overmenneskelige Fatum tillige synligere ind i deres Livs
traade. I Ingens Mund synes Ordene med større Ret at kunne
lægges:
..Mennesket skaber sin Skjebne; Straalen ifra hans modige
Blik er den glimrende Stav, som beskriver Skjebnen dens
Trin"
Men i Ingens synes de hurtigere at blive til Mundsveir. Lofthuus
har ogsaa havt en Culmination, da han kunde gjøre disse for en
Dødelig overmodige Ord til sine egne. Det var da han ved sin
Morbroders Gave var kommen i Besiddelse af sin Gaard, da
han sad rolig der, med en Viv, hans fyrige Hjerte elskede, i sine
Arme, med Børn paa sit Skjød, og da han saae sine Forbedringer
paa Gaarden kronede af det trondhjemske Videnskabers Selskab
med dets største Præmie. Det var i Aaret 1781. Fem Aar efter
var det han gjorde — sig selv fredløs, fredløs for Andres Skyld.
Jeg kan ikke komme til andet, end at Lofthuus handlede i en
god Mening, henreven af Medfølelsen, og af en retfærdig Uvillie,
besjælet af Overbeviisningen om, at det var Pligt for ham at
træde frem som Talsmand for sine lidende Medmennesker, og
af Haabet om at kunne gavne sit District. At han af de fleste
Embedsmænd, som have erklæret sig om ham, kaldes en „Skurk
og slet Karl" osv., kan ikke forrykke et Omdømme, som der
skulde være Grund til at fælde, selv efter det blotte Kjendskab
til de Vexationer, hvoraf hans Egn leed, men uden videre til
ham selv, alene efter den gamle Regel, at man da bør troe det
Bedste. Og har han da handlet i god Tro, bør man ogsaa antage,
at Bevidstheden herom indeholder Erstatning nok for de jordiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-4/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free