- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 4 : 1841-1843 /
31

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 31
grusomt strenge Omdømme forstødte hende. Han er bleven
baaret om ved hendes Bryst indtil en yngre, ligeledes syndbaaren,
Halvbroder (siden Færgemand John Lofthuus fra Lillesand) jog
ham derfra til Haanden eller Ryggen. Faderen Jens Jensen Falch
var kun 17—18 Aar gammel, da Ulykken hændte, Søn af en
Capitain Falch i Jylland, men opdraget og opholdende sig hos
sin Farbroder, Justitsraad og Krigscommissair Christopher Falch
i Lillesand. Christian er altsaa, at slutte efter Forældrenes ulige
Stilling, før Frugten af en Forførelse, end af en ulykkelig Kjær-
Ughed. Schytte lægger ellers til: „At Jens Falch var Fader til
Christian Lofthuus tvivler Ingen paa, som har kjendt dem begge,
da denne Sidste lignede den Første i Høide, Ansigtsbildning,
Tænke- og Handlemaade paa en Prik." Og af dette Justitsraadens
lille Pennestrøg gjør jeg mig den Idee om Lofthuus, at han
har seet godt ud. Folk, som have seet ham, bekræfte ogsaa, at
han var af Middelhøide, og af vakkert, livUgt Ansigt. I den For
stand, som Faderen havde afgivet Prøver paa, var han dog ikke,
hvad man kalder en „vidtløftig Karl." Justitsraaden forivrer sig
her. Fader og Søn havde „Vidtløftigheden," som vel er det, der
her menes, hver paa sin Viis. Fællespunktet er kun den raske
determinerede Bestemthed i Sindet, der lod Faderen landsforvise
sig selv, fordi han ikke kunde taale sin opbragte Farbroders
skjerpede Strenghed, og Sønnen opgive den huuslige Lykke,
hvoraf han var i Besiddelse, fordi han oprørtes over den Be
handUng, Andre maatte lide. PersonUg har han ikke havt noget
at anke over, og heri have vi Ugeledes en Ledetraad, der fører
os til uegennyttige, ikke til uædle, Motiver paa Bunden af hans
Hjerte.
At hans Barndoms og Ungdoms Opførsel har været roesværdig,
lader sig ogsaa slutte af, at hans Fosterfader nogen Tid før sin
Død testamenterede ham Gaarden og al sin Eiendom med Forbi
gaaelse af en i Amsterdam levende Broders Børa, som da vare
de rette Odelsbaarne til Gaarden. Men Christian beholdt den,
og tog Navn efter den, som norsk Skik er. Imidlertid paastaaes
der, men rigtignok af ovennævnte hans bittre Fiende, at han ikke
har vidst at forsvare Eiendommen, uagtet han erholdt hiin Præmie
for Agerdyrkning, men at han endog maatte pantsætte den,
„gjorde Opbud og eiede Intet." Saameget er dog vist, at han
ikke kom fra Gaarden, men havde sit Hjem der indtil sin Til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-4/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free