Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 33
lige Afsky for Navnet Tremarksmand og for en æreløs Karl, som
er det samme. Men lad det end være sandt, at han er saaledes
dømt, at han før har viist sig under hiin Characteer; jeg troer
dog, at en tænkende Mand bør ikke afgjøre endda, uden efter
Facta, Mandens Characteer, eller uden efter Udfaldet dømme
om hans Bevæggrunde til at handle, som han har handlet i denne
Sag." Hertil kun gjentaget den Bemærkning, at Loven langtfra
allesteds i Almuen har opnaaet sin Hensigt at gjøre en Tremarks
mand eens i Begreberne med en æreløs Karl. I slige Sager har
Almuen sin egen Dom, og falder ikke denne sammen med den
juridiske, kommer denne ikke til Execution, men bliver blot et
Spilfegteri. Med en æreløs Karl vil den visselig intet have at
skaffe, og til at blive det i den almindelige Mening skal der
enten en Forbrydelse eller en Række af slette Træk; men om
en Tremarksstraf, der ikke er forud understøttet af det alminde
lige Omdømme, har den kun Begrebet af et juridisk Uheld, saa
Angjældende ikke lider meer end f. Ex. En der vel ved Magt
eller Feiltagelse engang har været puttet i et Dolhuus, men om
hvem man veed at han mangler Ugesaa lidt som Andre, ja vel
endog troer, at han er lidt klogere endnu. Dommen maa vel ikke
saa ganske have ladet sig juridisk eller moralsk forsvare, siden
de forskjellige Øvrighedspersoner, som have erklæret sig i Sagen,
med Undtagelse af Schythe, som endog omtaler, at Lofthuus 2de
Gange er bleven domfældt „som Forbryder," ikke have lagt nogen
Vegt derpaa. Dommeren, som fældte den, en Byfoged og Regi
mentsqvarteermester Sørenssen, var heller ikke bekjendt som
noget juridisk Lys; og havde man ikke været temmelig enig om,
at Lofthuus her ikke var dømt saa ganske retviist, har man ikke
let for at forklare sig, at han fik Adgang til selve Thronen, og
at Authoriteterne virkeUg indlode sig med ham.
Men disse private Omstændigheder have lidet at skaffe med
hans offentlige Færd under Urolighederne. Ved disses Udbrud
ophørte han at tilhøre og leve for sig selv. Ulykkelige Processer,
som hans Fiender tilskrev hans egen Trættekjærhed, og en derved
foraarsaget Tilbagegang i Velstand vare gode Incitamenter for en
pirreUg Characteer. Motivet, som, endog før disse personlige
Uheld rammede ham, havde henledt Opmærksomheden paa ham
som en høirøstet Opponent imod det Uvæsen, som gik isvang,
laa i Elendigheden udenfor ham.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. IV. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
