Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 89
denne i Brevig ved Helligtrekongers Dag." Hensigten skulde da
være, at reise sammen til Kjøbenhavn. Han skildres ellers af
sin Sognepræst som en bekjendt slet Person, der hverken eiede
Huus eller Hjem, ..omflakkende som en Kain", og som „saa
rasende, at han engang i afvigte November Maaned skulde have
erklæret for nogle Almuesmænd, der advarede ham, at han ikke
agtede at holde op før han gik i Bolt og Jern." Denne zelotiske
Yttring falder omtrent sammen med Lofthuus’s Besøg indenfor
Amtets Grændser, og af hans hele Færd sees, at Lofthuus har
været hans Forbillede, omendskjøndt han opererede paa egen
Haand med større Ivrighed end Dygtighed, og med mindre
Sammenhold mellem de Almuer, han søgte at ophidse. Af Amt
mand Moltkes Andragende om at det maatte blive vedkommende
Øvrigheder paalagt, at arrestere denne Østen, som Pasløs, saa
snart han maatte blive antruffen udenfor Amtet, samt om at det
samme maatte blive iverksat, om han skulde vise sig i Kjøbenhavn,
synes det, som om ogsaa denne Person har vidst at sætte sig i
en Slags Respect af Frygt for de Følger, hans Heftelse kunde
paa denne Tid have paa Almuen. Moltke beskyldte ogsaa de
otte Bønder, som vare komne tilbage fra Kjøbenhavn, for at
streife om i Bygderne, pressende Penge af Almuen, og med
Trudsler om til næste Thing selv at ville søge sig den Ret, som
de vidste Kongen og Kronprindsen ikke vilde negte dem; og til—
lægger han : „Det vilde vist være uforsigtigt af mig altfor nøie at
undersøge slig ulovlig Adfærd paa et Tidspunkt, hvor Almuen
er opfyldt med den Tanke, at Øvrigheden og Betjenterne, saavel
geistlige som verdslige, fornærmer og undertrykker dem, og at
deres Forhold ikke i nogen Deel bifaldes af Regjeringen." Af
de civile Embedsmænd, som der førtes saadanne Klager over,
vare især Sorenskriverne Wamberg og Lange ilde udsatte, og af
de geistlige, især Sognepræst Monrad i Winje. Allerede for næsten
et Par Aar tilbage havde Almuen klaget over hans Udsugelser.
Biskop Hagerup havde erklæret sig misbilligende om hans Færd,
og Cancelliet tog deraf Anledning til at paalægge Stiftsdirectionen
at indkomme med Udkast til et Reglement for Præsterne i Øvre-
Tellemarkens Provsti. Østen Gun. Ingulfsland havde faaet baade
Hjerdøler og Tindøler til at klage over sine Præster, og da Østen
især syntes at have lagt Præsten i Tind, Møglestue, an for Had,
mener Cancelliet, at han dertil har fundet ikke liden Opmuntring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
