- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 4 : 1841-1843 /
144

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.144
Han var paafaldende gusten i Ansigtet den Gang han i Advocat
Hjelms Overvær rystede i sin Lænke, og skar frem imellem
Tænderne hiint Udraab over, hvorledes man behandlede den
Mand, som havde villet befrie Norge. Det var ogsaa Aaret før
hans Død, som indtraf den 13de Juni 1797. Da kunde Capt.
vagtmesteren melde : „Efter nogle Aars Svaghed blev Arrestanten,
Christian Jensen Lofthuus, pludselig anfalden af Blodstyrtning,
hvoraf han i mindre end een Time opgav Aanden." Om hans
Liigfærd var intet at sige. Der hvilede jo Slaveridom paa ham,
og altsaa fik han Pladsen derefter. Men ogsaa der skyde Sted
moderblomstrene sine rankende Stilke langs Mulden, overvævende
de Vanæredes sidste Skjulested ligesom med smaa trefarvede
Fænniker til Tegn paa, at deres Vanære nu er forbi; ogsaa der
topper Kløveren sine friske fyldige Hjerter over de brustne der
under, dryppende Honning af sine Horn, ligesom til Balsam for
deres Saar; ogsaa der lude Blaaklokkerne som om de vilde til
at ringe, og Duggens Vievand sprænges hver Morgen, og Mosen
spinder sin Glemsel over Forbrydelsen og dens Straf — kort,
intetsteds lærer Naturen Menneskene Forsoning og Tilgivelse
med saa indtrængende Veemodighed, som paa den Plads imod
Nord, inden en Kirkegaards Mure, hvor Gravene gjøres lavest,
hvor ingen Rosmarin eller Rosenbusk plantes, hvor intet andet
Minde reises, end en Stok i et Hul, indtil det falder Præsten
beqvemt, ved en bedre Leilighed, at kaste de tre Skuffer med
den viede Jord ned derigjennem. Der er det, de Mennesker
ligge, hvis Synder bleve bekjendte og straffede — straffede ogsaa
med at begraves der i det øde Hjørne, i Morgendæmringens
Time, nedslængte af Staten (saafremt ingen Doctor gjør Krav
paa Levningerne for at øve sig i Anatomi), med et Præg af tør
haardhjertet Kulde, af Lyst til at strække sine Jernarme ned
under Mulden, saa det er at forundre sig over, at ikke Loven
ogsaa befaler, at saae Nelder eller Salt paa de friske sorte Pletter.
Der, i Forbrydernes Hjørne paa Garnisons- eller Christ-Kirke
gaarden paa Forstaden Hammersborgs østlige Skraaning, var det
ogsaa, at Lofthuus’s Liig fik Plads. Men imedens Mange fandt
den god nok og Mange for slet, var dog nok han Selv, i en Til
stand, hvori hans sande Værd og Uværd stod ham for Øie, den
ligegyldigste og indifferenteste ved denne Disput. Skulde der
være noget i det Onde, som sagdes om ham, udenfor hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-4/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free