Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.148
Saaledes, med Fraktur, under denne besynderlige Udgydelse
af gamle Schythes oprørte danske Sjæl, hvori Kjendere af Friderich
Reisers fyrgterlige Ildebrandsgeschichte maaskee ville opdage en
ikke saa übetydelig Lighed i Stilen og i absolutistisk Devotion.
I at Lofthuus’s Navn vil erindres, har han dog Ret, skjøndt neppe
i, at det erindres som et foragtet. Denne Fremstillings Hensigt,
der er at skildre Lofthuus som han var i Betydning af en offentlig
Characteer, skulde da ikke være opnaaet; og med denne for
Øie, forfølgende hans offentlige Handlinger, medens hans private
Characteer ikke har ladet sig gribe i bestemte Træk, var jeg
kommen til det Begreb om ham i det Øieblik, jeg greb Pennen,
at han i hiin Henseende hverken var nogen foragtelig eller udygtig
Personlighed til at udfylde den Plads, han valgte sig. Det var
de Undertryktes Talsmand: den, hvorpaa der regner fleest Vel
signelser og Forbandelser af alle, en Dødelig kan vælge sig.
Men Forbandelserne komme fraoven, fra Magtens, fra Lynenes
Regioner; Velsignelserne mumles sagte som Bønner dybt nede
imellem Massen.
Før jeg lærte Lofthuus nøiere at kjende af Papirerne, for
over fire Aar tilbage, idealiserede jeg mig i nogle Verslinier en
„Almuestalsmand", som jeg tænkte mig, temmelig nøie i hans
Billede. Men om end nogle Stropher passe paa ham, erkjender
jeg dog, at der er andre, som ikke gjøre det. Saaledes lader
det sig vel nogenledes siges om Lofthuus:
„Hvor Helten for Folket af Glædesblik hyldtes!
Ak! bedre det var, om med Taarer det fyldtes.
Thi visselig døer han for Folket. Afvæbne
Han kunde Tyranner, men ikke sin Skjæbne.
Fra Slumrendes Hoved han Slangen nok slider;
Men lynsnar ham selv den tildøde da bider.
Som Fossene styrte, nåar høiest de svulme,
Han døer af de Kræfter, han ikke kan dulme.
Han døer af et Hjerte, der sprænges af Flammer,
Der taaler ei Hulken af fremmed Jammer.
Det voldsomme! Tæm det! O, kom dog med Lænker
Thi Bønderne vredes, og Høvdingen tænker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
