Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Unionskommitteens Forhandlinger. Fortsættelsen vil imidlertid maaskee
ikke udkomme paa nærværende Forlag, hvorom Publikum da
nærmere skal blive underrettet. Den beroer ogsaa paa den
Modtagelse, Indledningen nyder, og paa min Lyst eller Ulyst til
endnu at forøge Beviserne paa at jeg besidder en Uafhængighed,
som ikke har nogen Forbindelse med mine borgerlige og
personlige Forhold. Maatte der da imellem de Landsmænd, som have
ondt forat begribe Muligheden heraf, om jeg skulde blive kjed
af videre Forsøg paa at overtyde dem, findes En, som i saa
Fald vilde optage dette Arbeide! Mine Materialier skulle staae
ham til Tjeneste. Jeg vil overrække ham dem, med Ønsket om
at han maa være riig og spendabel nok til at kunne arbeide et
Par Aar for omtrent Intet, viis nok til at vide, at han aldrig vil
kunne gjøre Alle tilpas, og taalmodig nok til at lade sig nøie
med Honoraret af „alle Partiers Mistanke“ i Mangel af noget
andet. Kjendsgjerningen, at vort Lands Konstitution har været
frugtbar paa Velgjerninger for vort Folk, fortjener en Fremstiller;
Fremstillingen heraf og af dens Tilblivelse ved Folkets egen Kraft
bør ogsaa gjøre den norske Konstitution frugtbar for andre
Nationer. Denne Palme har allerede baaret modne og gyldne Frugter
i sin Top; fremmede Øjne ere fæstede derpaa, og det praktiske
Exempel er Nationernes, som Individernes, bedste Læremester.
Den norske Friheds Resultater føre ellers af sig selv, ved egne
kraftige Fingerpeg, til den Slutning, at den ogsaa maatte være
velgjørende for et Folk af omtrent lige Beskaffenhed, og indeholde
et Evangelium, som forkynder sig selv uden skreven Historie.
Formaalet for denne Propagandisme er ellers nærmest, idet den
indtegner i Folkets egen Erindring og Hjerte Maaden, hvorpaa
Friheden erhvervedes gjennem Offre og Anstrengelser, og de
Navne, som den skyldes, tillige at indpræge, at den samme
Patriotisme udfordres for Vedligeholdelsen, som for Erhvervelsen,
og at Nationen har i sin fri Forfatning faaet en dygtig Opdrager
af de nedarvede ædle Aands- og Karakteer-Egenskaber, som
Landets ophøjede Natur har bevaret temmelig uforvanskede gjennem
de Aarhundreder, vor Saga kun har lidet at sige om.
Kristiania, Marts 1841.
Forfatteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
