Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1. Normændene vare langtfra uforberedte paa Uafhængigheden.
Eidsvoldgrundlovens første Paragraf var forlængst indgravet i
mangfoldige tænksomme Mænds Hjerter. Den samme
Erkjendelse, disse vare komne til ad renere Motiver og mere detalljeret
Kundskab om Fædrelandets slette Behandling, tilvejebragte Trykket
af den danske, Norges Handel, Sjøfart og Tilførsel opoffrende
Politik siden 1807 hos Mængden og navnlig i Borgerklassen. Men
Enkelte tænkte ikke blot paa Uafhængigheden, men videre frem; thi
2. Normændene vare heller ikke uforberedte paa Friheden. Det
viste sig ved Repræsentanternes første Sammentrædelse, at man
var enig om Principerne for Grundloven. Sorenskriver Kristian
Magnus Falsen, der udkastede disse, medbragte ogsaa til
Rigsforsamlingen et „Udkast til en Konstitution for Kongeriget Norge“,
som blev af væsentlig Indflydelse paa Grundloven og lettede
dens Udarbeidelse. [1] Det samme gjorde ogsaa
Repræsentanterne Weidemann fra Oplandet, Wergeland fra
Kristiansand, og maaskee Flere. Allerede i næste Nummer af det officielle
Blad „Tiden“ efter Afstaaelsens Publikation udsættes af et Samfund Patrioter
en betydelig, kort efter forøget, Præmie for en „Afhandling om
den bedste Regjeringsform for Norge“; tillaans forlanges „alle frie
Landes Konstitutioner og Bemærkninger derover“ samt „Adam’s
defence of the republican government“; og en „Journal for
Rigsforfatning og Lovgivning“ annonceres. En Mængde Udkast
indkom ogsaa, som godtgjorde, at Nationen var mere besjelet af, og
modtagelig for, konstitutionelle Ideer, og besad flere Mænd af
politisk Indsigt, end man kunde vente.[2]
3. Rigsforsamlingen gjorde Grundloven og Kongevalget til eneste
Gjenstande for sine Forhandlinger. Den var virksom, enig i
Grundsætninger, og iagttog al den Simplifikation i Forhandlingernes
Gang, som kunde føre den til Maalet. Dette var: saa
snart og godt, som muligt, at give Norge en Statsforfatning og
selvstændig Stilling imod Udlandet. At Rigsforsamlingen, skjøndt
vistnok i Besiddelse af Myndigheden dertil, negtede sig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
