Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsforhandlingen gjennem Enkelte af dens Høvdinger, blev af disse
tilbageviist med en Fiinhed, der lignede den, hvormed han afstod
fra hine Forsøg.
7. Rigsforsamlingen kunde være vis paa Folkets Bifald og
Medhold. Og Dette er mere end enhver konstituerende Forsamling
har kunnet sige. Det norske Folk betragtede ikke dens
Foretagende som noget ganske Nyt og Fremmed, men mere som en
Restauration, som en restitutio in integrum af det gamle indre
Forhold, af Oldets Folkefrihed. Dettes Minder vare ikke uddøde;
flere af dets Institutioner havde holdt sig i en nogenlunde Virksomhed;
ingen Demokratisme kunde komme paa Papiret uventet,
som en uberegnet Benefice, eller med nogen Frygt for at blive
ilde forstaaet og brugt af Snorros, til personlig og borgerlig
Uafhængighed vante, odelsbaarne, sindige Læsere. Denne for
en demokratisk Forfatning saa svangre Bund i Folkets Hjerter
var i store Strøg, selv ind i Oplandene, men især i Byerne,
ikke bleven uden Paavirkning af Tidsalderens og navnlig den
franske Revolutions Aand. Den var baade kjendt og følt. Enhver
Forandring maatte desuden være et Folk velkommen, der havde
lidt saameget, og forud kjøbt Friheden saa dyrt, som det norske.
Selv de sløvere Gemytter, der kun have Følelse for materielle
Grunde, vare saaledes modtagelige for res novæ. Ikke saa Faa
af de mere Oplyste havde med fuld Bevidsthed næret Tanker
om at see Saadant istandbragt allerede nogle Aar forud; og det
vidtudstrakte „Selskab for Norges Vel“ havde tilvejebragt en
Eenhed i politisk Tro, en Opinionsstyrke, som dannede et godt
Rygstød for Rigsforsamlingen. Hvilken moralsk Sikkerhed denne
Tilstand i Folkets Aand maatte give Rigsforsamlingens Foretagender,
er let at indsee.
8. Prindsregentens Nærværelse, i det passende Forhold til
Rigsforsamlingen, hvori han med megen Takt vidste idet Hele at holde
sig, gav ikke alene Rigsforsamlingen en politisk Holdning, men
bidrog ogsaa til at regulere og paaskynde dens Værk. Hans Valg
var som selvskrevet fordi man behøvede det som Indsegl paa
Konstitutionen, til Iværksættelse af dens første Grundsætning og
Paragraf. En decideret Stilling maatte tages mod Sverrig, hvis
Fordringer blev meer og mere paatrængende; Kongens Nærværelse
var nødvendig paa andre Steder i Riget; derfor kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
