Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie I. 189
slukte under Kofterne, at der altid levede en Kjerne af Energi
inden den norske Almue, som forjettede det hele Folk, at Fri
hedens Krone baade kunde og engang vilde slaae ud af den
gamle, vanrøgtede Stamme, ligesaavist som man aldrig skal op
give Haabet om disse afqvistede Asketræer, der synes at have
arvet en Udødelighed af Ygdrasil. Disse Træk af Folkehistorien
tilhøre dog især kun Sagnet og Fremstillingen af Nationalkarakteren,
og staae i altfor løs Forbindelse med den almindelige Befrielses
Historie til at der, uagtet de sprede sig videre om og nær ind
under vore Tider, kan lægges mere Betydning deri, end i den
norske Adels og Geistligheds Dødskampe imod Unionspolitiken
i dennes første Tider. Vare hine Træk for spredte Rodtrævler,
strække disse Rødder til den Emancipation, en retfærdig Fremtid
fuldbyrdede, sig for langt hen under Olaf Engelbrektsons Kastel
ruiner, Herluf Hyttefads Steile og Knut Alfsons aabne Grav.
De ere ogsaa blevne afhuggede fra Stammen, man ikke kunde
faae Bugt med, fra hint Folkeliv inden Almuen, der altid var og
er Norges ejendommelige Styrke, skjøndt denne — hvad der
fremdeles er Spor af i nogle Ætter i Landets Indre — vistnok
af de Adelsgrene, som under Forfølgelsen forenede sig med den,
modtog en Imprægnation af den Selvstændighedsaand, som havde
bragt Ætternes Høvdinger paa Skafottet. Uden denne National
vunde, der blødede stærkt og blødede ganske ifølge samme
Politik, som dikterede Stockholmsblodbadet , skulde Norge mere
end blot sandsyndligviis have været uafhængigt for Aarhundreder
siden. Men om den norske Bondestand da var bleven hvad
den blev til under sin ensomme Selvoverladtheds Opfostring, der
i den har et bedre Resultatet at opvise end selve den svenske,
rigtbevægede Frihed, det er et Spørgsmaal.
Det er ogsaa for Nærværende overflødigt. De Uafhængigheds
yttringer, som kunne siges at vedkomme Befrielses- og Konsti
tutionsværket, maae i Aand og Princip være beslægtede med
dette, og heller ikke for langt ude, som Almuernes enten egoistiske
eller krigerske Kraftyttringer, eller for langt henne, som Aristo
kratiets ulykkelige Anstrengelser. Det er omtrent 100 Aar til
bage vi kunne forfølge disse Yttringer af norskt Friheds- og Uaf
hængighedssind, som, engang affødte, siden aldrig døde. Stundom
vel forsvindende med Individet, som nærte dem, vise de sig atter
snart voxende som Nordlysene, indtil den store Sejer, da ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
