Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 1. 197
heden. Denne Sang, en Profeti om Befrielsen i 1814, en norsk
Marseillaise, besprængt med Viin, om ikke med Blod, skreven af
en norsk Student for sine Landsmænd ved Kjøbenhavns Univer
sitet, slog an hos enhver Normand, og dette kaster et mærkeligt
Lys ind i deres hemmeligste og sande Tanker og Følelser. Den
er som et Fakkelglimt, der pludselig viser Hvælvingen opfyldt
med formummede, bevæbnede Mænd. Det var ikke Nordahl Brun,
men det inderste af Norges Hjerte, som talte. Og det blev for
staaet af begge Parter. Forfatteren siges ogsaa, kun ved en hurtig
Retirade hjem, at have undgaaet Kastellet. Men til at føre saa
voxne Ord i Munden kan den Aand, som udtalte dem med saadan
Enthusiasme ikke være født i samme Stund, som de bleve til.
Vi støde paa en fuldmoden Opinion af uvis Undfangelsesdato, en
Opposition, rigere paa Følelser end paa Tanker; ja den havde
vel, uagtet sine Ord, kun een ret klar, og den var : et Universitet
i Norge. At Brun i sin Ungdoms Fyrighed har tænkt noget Mere
og langtfra staaet alene deri, antyde vel hans Ord, men bekræftes
ikke af hans senere Liv, der er fuldt af Sangoffere til det Be
staaende. Han blev populær, fordi hans simple Muse altid besang
hiin Folkets Masses ejendommelige Uafhængighed, denne „Tryg
hed paa Fjeldene", som det selv følte var uantastelig, og som
gjorde det saa selvtilfreds, nåar Tiderne blot ikke vare for øko
nomisk slette, og forøvrigt saa ligegyldigt ved deres politiske Gang.
muntre Sjeles Fristad er.
Verdens Tummel nedenfor
til min skyhøje Bolig ei naaer."
„Fra min lave, rolige Dal
seer jeg mange Mægtiges Fald,
sidder paa min Tue tryg,
og udtømmer en Glædskabs Pokal."
Denne Bruns Sang:
„Boer jeg paa det høje Fjeld"
er endnu Normændenes kjæreste Nationalsang. Den gjengiver
dem ganske dem selv og anslaaer Hovedstrengene i deres Hjerter
(derimellem den jovialske Selvtilfredshed ikke at forglemme).
Saalidet ere de forandrede, og Sangen vil ikke tabe sin Popularitet
før Folket omskifter sin Levemaade, og denne vil ikke omskiftes
..Klippens Top, som Granen bær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
