Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie I. 199
men da jeg fandt, først, at den franske Revolution havde moti
veret deres Lyst til at befrie sig fra Undertrykkelsen, og dernæst,
at de ikke ønskede at see Norges Provindser forenede med Sve
riges efter samme Grund og Regjeringsform, saa tråk jeg mig til
bage fra disse Underhandlinger, yttrende at min Monark, hvor
misnøjd han end var med det danske Hof, ikke kunde for Tiden
give dem nogen Hjælp formedelst Krigen med Rusland. Vi ad
skiltes med uHge Meninger om Gjenstanden for Underhandlingerne,
men dog med Overeenskomst om at vedligeholde visse Forbin
delser os imellem, der ogsaa vedvarede over et eller halvandet
Aars Tid, indtil sal. Kongen heelt og holdent afslog at deeltage i
noget Foretagende, som var stridende mod Konger og deres Magt,
i hvor fordeelagtige de end syntes at være i alle politiske Hen
seender."
Her støde vi i den Fornemste af disse formummede Figurer i
de øde og mørke Grændseskove sandsynligviis paa Bernt Anker,
Norges største Kjøbmand, ophøjet i Adelstanden og til Kammer
herre, en Nobile, hvis Aand og Dannelse havde meget af hiin Tids
Pailletters Glimmer, ligesom dennes saa brugelige Filegransarbeider
ikke vare finere og mere indviklede end hans intriguante Karakter.
Denne var dog for lidet overordnet til at ikke de Frænder og
Venner, som grupperede sig om ham og hans Bord, skulde give
ham den største politiske Betydenhed. Denne Mand og hans
Nærmeste nærede, gjennemtrængte af Tidens Aand, Tanken om
en vidtstraktere Emancipation end Indrømmelsen af et Universitet.
Allerede i 1772 skal han i denne Hensigt have havt 1 Forbindelser
med Gustav TR ; men om Foretagenderne end ikke vare strandede
paa Vanskeligheder ved Betingelserne for Norges Vedkommende,
1 Føromtalte Manderfeldt skal have været en af Gustafs Fortrolige og Agenter
for hans Planer paa Norge før han blev nødt til at emigrere til Norge. Om-
trent 1787 beskikkede Gustaf 111 en svensk Generalkonsul i Norge, Martinau,
som tog Bopæl i Kristiania, en Post, som hverken før havde existeret, eller efter
hans Død i 179., blev besat, og vel heller ikke just for Handelens Skyld var
nødvendig. B.Ankers Karakter, hvis Hovedbestanddeel var Forfængelighed, lærer
man bedst af hans Biografi i Nyerups og Lahdes Samling af Biografier, nåar
man veed, at dette anonyme Stykke er en Autobiografi. Hvorledes han var
anseet i Danmark sees af det norske Tidsskrivt Hermoder 1795 i en Replik til
den danske «Folkeven", der havde ridikuleret, at der i Kristiania gaves Folk
„som efterpjatte Kherre B. Anker, kysse med Ærbødighed den galliske Kokarde
og heise en Visk op som et norskt Frihedsflag."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
