Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie I. 201
deisen af hine, den materielle Rørelse begunstigende, Tidsom
stændigheder, og efter Trykkefrihedens Indskrænkning 1799, ogsaa
i Universitetssagen forstummede. Wilse følte med Fortrydelse,
at han havde været for sangvinsk, da han i 1797 i det i Kristiania
udkommende patriotiske Tidsskrivt ifermot/er1, yttrede: „mig fore
kommer, som jeg allerede seer Normænd og andre Dannede i
Norge selv at være vore højeste Foresatte i alle Stænder. Alt
dette er dog kuns i Haabet, og om ikke i Haabet, saa dog i
Ønsket. Men hvilket Haab! Synger den endnu lænkebundne
Slave i sine Baand, nåar han faaer høre, de om nogle Aar skulle
løsnes, hvormeget mere maae vi skjønne paa det Haab, som ved
Forsmag af det Forventede allerede giver noget at nyde?" Han
søgte at trøste sig ved i 1798 at fremsætte en Plan til et sønden
fjeldsk Selskab til Kunsternes Opmuntring, og revsede „den
nationale Døsighed" i en Tale „i Anledning af Frem- og Tilbage
gangen i den norske Akademi-Sag," i en Forsamling af patriotiske
Venner. Men denne Døsighed var kun hiin Distraktion af de
materiellere Interesser, som Tiden medførte. Sagen var ført med
Udholdenhed fra Normændenes Side, og ligesaameget til Ære
for deres Hjerte som for deres Hoved. Thi baade subskriberede
de paa samme Tid, de bleve overtydede om, at de aldrig med
Regjeringens gode Vilje vilde erholde et Universitet, med runde
Hænder til Kristiansborgs og det ligeledes brandlidte Kjøbenhavns
1 I 4 B. 1797 seer man Stemningen af følgende ultraiske Yttring: ..Overalt
er den sande Normands Stolthed og som enhver Normand veed at indblæse
sin Søn, at undvære mandelig alt det fra Kbhvn., som kan faaes i Norge, om
dette ikke var fuldt saa godt." Og i 1798:
„Lad Dana være stor og riig;
det ikke skal fortryde migi
Lad hendes Sønner sige
Gud veed
hvad Smukt om Danerige,
jeg bliver aldrig vred.
Og hvis de harmes over mig,
Stolt-Norgel nåar jeg priser Dig,
saa vil jeg, paa min Ære
og Tro,
lige norsk og fro.
— Nei, blide Moder Norge, nei!
Mig deres Haan ei skræmmer." o. s. v.
ei ændse dem, men være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
