Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.210
billige Ønsker." Saa beskedne og gamle de end vare, gjorde de
dog det Indtryk paa Kongen, at han, under en Audienz en Tid
efter, med vredladen Mine og Tone modtog Udgiveren, Præsten
Wulfsberg, med at betyde ham: „Vogt jer! Jeg lider ikke jert
Blad. Det har indeholdt Ting, som gaae ud paa at skille mine
Rigers Interesser. Saaledes stod der noget om Norges Ønsker.
Men vogt jer, som sagt! Jeg har Magt til at undertrykke det,
og — vogt jer blot!" Kongen har rimeligviis ogsaa vidst, at For
fatteren, der var undertegnet „H." var Provst P. Hount, Sogne
præst i et af Smaalehnenes Grændsekald, en af „Kristian Augusts
Venner", der næsten var bleven et Partinavn, og senere bekjendt
som En af dem, der vare behjælpelige med de forskjellige svenske
Underhandlinger i Løbet af Aaret 1809. At Udgiveren selv hørte
til dem, som havde opgivet Haabet om at nogen anden Green
af den oldenborgske Stamme, end Kristian August, vilde bære
Frugter for Norge, kunde H. M. maaskee været underrettet om ;
iblandt andet af at han var bleven kompromitteret ved en Anke
i Kristiania Intelligenzsedler, fordi han i nogle Afskedsord fra en
G. C. Scheel i Moss til Prindsen, „Norges Skytsaand", havde sløifet
og forandret Tiraden: „Men hvad skal trøste os? Nationen er
vant til at vente sit Held af Kristianer og Frederiker. En Frederik
vil fuldføre hvad en Kristian saa ædelt begyndte," til: „Men hvad
skal trøste os? Norges gode Engel vil med signende
Haand fuldføre hvad Kristian saa ædelt har begyndt." Klagen
herover, hvori Tidens Udgiver opfordres til at forklare hvad han
egentlig havde imod Texten, som den lød, viser hvad man lagde
i dette lille Tegn til en synkende Tiltro til Kongen ; og man var
saa forvant ved overspændte Lovord i Vers og Prosa om hans
og alt Kongeligts Fortjenester, at selv den mindste Lyd, som faldt
ud af det Sædvanlige, skar igjennem. Det er ikke godt at maatte
sige det; men det er vist, at meer end een lovsyngende Tunge
talte i en anden Tone paa Ullevold hos gjæve John Collett, Ar
meens goddædige Vederqvæger, hos Bernt Ankers Broder, Peder
Anker paa Bogstad, hos hans Svigerson Johan Casper Herman
Greve af Wedel-Jarlsberg, hos andre mindre notable Possessio
nater, i en fortrolig Time med Darre eller endog i Prindsen af
Augustenburgs Qvarteer. Det er netop en saadan Sanger, der,
i en, om ikke af Musen, saa maaskee af Smerten over at Øje
blikket ved Kristian Augusts Bortreise var gaaet tabt for Norge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
