Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
regningerne ved Kristians Augusts Valg, glemte at tåge den gamle
Antipathi og den endnu ældre Selvstændighedsfølelse med deri.
Prindsens meer end mistænkelige x Død virkede endnu mere ufor
deelagtigt i Norge for Sverige, hvorfor den maaskee i det danske
Kancellis Indre hørtes med et ligesaa tilfreds og hurtigt: „Ske
Guds Vilje!" som disse Ord løde med hykkelsk Resignation blas
femisk fra de Læber, som i „Ligan" (o : Liguen, Hdlgr. VU. 44)
havde mumlet sammen: „ske vor!" Thi Norge fulgte ikke med.
Norge fulgte ikke med. Da det kunde skilles fra sin Elskling,
om end dette skede bogstaveligen med dets Mænds Taarer, da
Han passerede for sidste Gang gjennem sit Regiments Geleder,
der hulkede højt af Smerte over for sidste Gang at maatte see
de Ansigtstræk, de hiin Vintermorgen paa den snefulde Kirkegaard
havde opdaget slumrende under Vaabenkappen, uden at de nu, som
Flere ventede, stormede om ham og udraabte ham til Norges Konge
— da vidste de svenske Machiavellister, at Haabet om Norge ogsaa
var brustet i disse Taarer. Offeret var bragt ; man havde trukket
sig tilbage. Mere kunde Normændene, for endnu stærkere Følelsers
Skyld, ikke yde. Svinesund rullede nu ligesaa mørkt som før.
Men det vidste de danske Machiavellister ikke. De kunde
ikke tro det efter det Blik, de havde kastet i de norske Patrio
ters, i dets meest anseede Mænds, Indre, efter de Offre, Norge
havde ydet og endnu maatte yde Danmarks Politik, og efter den
Mistanke, de nærede mod Prindsen. Hvad sikkrede dem ogsaa
Norge, nåar han var bleven Sveriges Konge? 2 nåar Sverige havde
„En af de store og vigtige Grunde, som muligens skulde formaae Kgr. Norge
til at indgaae en nærmere Forening med Sverige, er at vinde derved uforstyrret
Handel med England." Grev Wetterstedts Brev til Grev Georg Adlersparre
af Bde August 1809: «Bliver Prindsens Svar i samme Stil som det danske Hofs,
er det vel ikke meer at formode, at Norge gaaer over; thi uden Prindsen gjøres
vel intet. Men mon ikke samme Maal kan vindes ved Prindsens Giftermaal
med den danske Kronprindsesse ? Du har selv skrevet, at et Parti i Norge ønsker
det." (IV, 35). Samme Skrivelse omtaler ogsaa, at det danske Hof nærede
Angest (farhåga) for Norge. At Frygt for Anfald fra norsk Side ogsaa havde
nogen Indflydelse paa Valget, sees af „Hemliga utskottets" Svar til Carl XIII
Rigsdagen 1809 (Hdlg. r. S. H.). Adlersparre, der var Hovedunderhandleren, og
saaledes nøje kjendte Prindsen, befrier ham fra Mistanken om at Vaabenhvilen
stod i nogen Motivforbindelse med Valget. x Hdlg. r. S. H. 111, 12. VII, 44.
" Adlersparre fremhæver ved Valget i Ørebro 1810 Prindsens Broder, fordi
han ogsaa, som saadan, har Fortrinsret til det norske Folks Hengivenhed (Hdl.
B. IX, 2).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
