Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie I. 217
tionalitet. Ved Hovedfestligheden om Dagen havde han, i Egen
skab af Præses for det throndhjemske Videnskabers Selskab hilset
den nye beslægtede Stiftelse med en Tiltale til Kongen ; men om
Aftenen, medens de norske Familier illuminerede, havde de Norske,
navnlig Medlemmerne af Selskabet f. N. V., samlet sig til et Gilde,
hvor Økonomien var indrettet med særdeles Hensyn til at gjøre
sig lystig; og did lod Kristian Frederik sig det være angelegent
at komme. Han erholdt ogsaa Adgang, og var overordentlig fidel.
Det var ogsaa ret et Lag i det gamle „norske Selskabs" Aand
og Stiil fra Wessels Dage — denne interessante Forening, der
lige siden 1773 havde ydet den norske Nationalitet et Tilflugts
sted i Kjøbenhavn, bragt den saamange Triumfer i den alminde
lige Erkjendelse af dens Friskhed og naturlige Overlegenhed, og
inden hvis Vægge saamangt et Ord var sjunget og talt, der vid
nede om, at den norske Uafhængighedsaand, vi i disse Blade have
søgt Sporene efter, ogsaa der var at finde i sin fulde hjemlige
Qvikhed. Der sad da Prindsen med sit smukke godlidende Ansigt
illumineret af de mange „Glædskabspokaler", mellem de højtstemte
Normænd, Side om Side med Professorerne Sverdrup og Treschow,
der præsiderede i Gildet. „Norges Universitet!" raabte han, og
greb Glasset ; „Almeenaand fremkaldte det ; Frederik gav os det ;
Alherren signe og beskytte det!" Og saa strømmede nok en Skaal
fra ham for „det gamle Norges evige Held og Lykke!" Og nok
en for Selskabet for Norges Vel. Kort, Dagen var for Norge, og
Ingen viede, som det lod til, Norge den fyrigere end Prindsen.
Ogsaa Mindebægeret for „den uforglemmelige Kristian August",
udbragt af en Normand under eenstemmig Akklamation, var for det.
Siden hiin muntre Dag søgte Prindsen megen Omgang med
Normænd. De Begivenheder vare heller ikke langt borte, som
skulde knytte ham til Norge selv. Skyerne, som skulde drive saa
tætte og mørke imellem de fra hinanden sondrede, ved en una
turlig Forening endnu forbundne, Riger, at Thronarvingen, mens
de tabte hinanden afsyne, maatte op til Norge jl Huj og Hast,
foråt det ikke skulde gaae tabt i det rædsomste politiske Uveir,
som har raset over Europa, tråk allerede i Foraaret 1812 hurtigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
