Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie I. 225
at vinde Napoleon derfor; men da Dennes igjenvaagnede Iversyge
mod Prindsen, endnu meer end hans Forpligtelser mod Danmark,
ikke tillod ham at forøge en Personligheds Magt, hvis Talenter,
nøje Bekjendtskab til hans Regjeringsmysterier og Tilbøjelighed
til at tåge Parti for Nationernes Sag han frygtede med uheld
svangre Ahnelser somom han i sin gamle Vaabenfælle mødte et
med hans egen fiendtlige Genius forbundet Væsen : saa var det,
at Sverige forenede sine Interesser først med Ruslands og Eng
lands og siden med de øvrige allierede Magters.
Politiken har aldrig viist sig hulere og trædskere end i dette
Tidsrum, foråt skille Danmark fra Frankrig og vinde Sveriges
eller rettere Karl Johans virksomme Bistand til den forestaaende
Kamp, da det hedte „nu eller aldrig" foråt faae Napoleons
vældets allerede hældende Koloss overende. Men Alt for saa
godt Kjøb som muligt; og bedre kunde ikke gives end at betale
med Andres, nemlig at klare Sveriges Regning med Norge, hvor
ved ogsaa vandtes for Rusland, at Finlands Gjenerhvervelse
ganske skulde slaaes af Tankerne, og siden at betale Danmark
med Anviisninger i Tydskland. Disse skulde sandsynligviis være
blevne transporterede paa Maanen; men Sveriges Priis var fixeret
og engang antagen. Paa anden Maade kunde den nationale
Smerte over Finland ikke dulmes og Dynastiets Existence sikkres.
Saaledes skulde Sverige atter blive mægtigt og „Norden" komme
til at betyde noget. Men Danmark krympede sig, som rimeligt
var ved at staae for Udlægget, især da ogsaa dets tydske Pro
vindser, ja maaske dets egen Existence løb Fare i hvad Parti
det maatte tåge. Men endelig da det bestemte sig til at løse
sig fra Frankrig, haabede det at kunne drive Frafaldet op til
samme Priis, dette skulde betale for dets Troskab, nemlig ikke
blot Norges Bibeholdelse, men ogsaa hint Guid og grønne Skove
i Tydskland.
Men disse smilende Forhaabninger i April 1813 vare kun Glimt
af denne Maaneds troløse Sol. De mørkeste af Vinterens Maa
neder, medens Napoleons Lykke stod lavest, men medens hans
Geni hemmeligen hjemme sammenarbeidede nye Kræfter og op
glødede nye Tordenkiler, vare henrundne under den piinligste
Ængstelse for at maatte give efter, ja maaskee i mere end i
Hovedfordringen: Norge. Det var for Kjøbenhavnerkabinettets
Politik et af disse ængstlige Vindstiller, hvori Fløjen drejer sig
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. IV. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
