- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 4 : 1841-1843 /
249

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norges Konstitutions Historie I. 249
som Danmarks Kristian Frederik en Deel af sin Raskhed. Denne,
tænkte man, var en af Kongehimlens legitime Fixstjerner, Carl
Johan kun en Komets flammmende Mulm, som snarlig vilde for
svinde. Tvivlede Nogen herom, var han i de Dage ingen god og
klarseende Politiker. Man forsømte ikke at meddele alle de en
gelske Avisharanger, man fik fat paa, hvori Kronprindsen af Sve
rige saa falskeligen divineredes. Lad hiin Koureer kun opløse
sig i et af disse løbende Rygter, som dengang agiterende gjen
nemfoer Landet — det indeholder dog i Henspillet paa Magternes
hemmelige Medhold en af de berusende Ingredienzer i Tidens
Bæger, som bragte Folket en Stund udenfor sit Sædvanlige, og
et af en Kroningsplan, som ovenpaapegede, ikke ilde beregnet
Incitament. Af foregaaende Rygter havde intet virket saa paa
eengang rystende og forenende, som det om Throndhjems Fra
skillelse fra det øvrige Norge. Prindsen undlod heller ikke ved
sin første Kour i Trondhjem at røre ved denne nerverystende
Streng. ..Foruroligende Rygter — talte han — bebudede, at gamle
Norge skulde stykkes ud; det skulde aldrig have skeet; dertil
staaer Tanken ei heller; men nu gjælder det det Hele; dog Norge
kan og skal bestaae ved Samdrægtighed. Jeg er uadskillelig fra
Norge. Min Tillid staaer til det norske Folk, mit Haab til Gud;
min Løn skal være Folkets Kjærlighed."
For denne „gamle Norges Vel og Selvstændighed," som Prindsen
i saa stærke Udtryk knyttede til sin Person, havde han Dagen
tilforn, paa Stationen Bjerkager, hvor han opholdt sig, „for paa
sædvanlig Maade at underholde sig med den forsamlede Almue,"
under Rennebuingernes Hurra, udtømt et gammelt Drikkehorn,
som flere af Oldenborgerne havde drukket af. Og da han Dagen
efter, den ste Februar, tilhest holdt sit Indtog i Throndhjem, klang
Forsikkringen om Norges Udelelighed velberegnet gjennem hans
opmandende Hilsen til de paraderende Tropper og Borgere. Der
var rigtignok ikke længer Spørgsmaal om nogen Deling, men det
vidste Prindsen, og ikke de ærlige Thrønder.
Prindsen modtoges med megen Pomp i Throndhjem. Greverne
Schmettow og Trampe, ledsagede af de fornemste Embedsmænd,
vare reiste ham imøde, og Kommandanten overleverede Fæst
ningens Nøgler. Strax efter Aftrædelsen i Stiftamtmandboligen
gjorde han den kommanderende General nordenfjelds, den gamle
populære Krogh, et Besøg. Men især syntes Biskoppen, Dr. Bugge,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-4/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free