Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
let begeistrede Ven, men de skiltes enige i Falsens Sætninger
og i at Norge maatte benytte sin Stilling til at give sig en fri
Forfatning.
De gode Mænd ahnede dog neppe, at denne afgjørende Beslut
ning allerede Dagen efter skulde blive tågen. Vi forlode Kristian
Frederik paa Eidsvold Jernværk den 13de Februar. Ved at følge
Sverdrup hjem fra Vollebæk seent om Aftenen den 15de skulle
vi hurtigt og overraskende komme midt ind i det Møde, der be
stemte Norges Skjebne — det Møde af anseede Mænd, som Kri
stian Frederik i al Hast og Stilhed lod sammenkalde til Eidsvold
Jernværk d. 16de Febr., foråt høre deres Mening om hvad der
nu i det Hele var at gjøre i Landets fortvivlede Stilling, om hvis
sande Forhold det ikke længer lod sig gjøre at holde Folket i
Uvished. Og idet vi følge Sverdrup did, følge vi tillige den Mand,
som netop kom betids foråt tilintetgjøre en Beslutning, som vilde
have forraadt og beskjæmmet Nationen, og i hvis Mund dennes
(og, som det har viist sig, ogsaa Himlens) Vilje fik sin Røst i det
afgjørende Øjeblik, da Sofisterier havde bragt den til at tie.
Et Par Timer efter Midnat Natten til den 16de Febr. bringes
Sverdrup det Bud, at han har øjebliklig at begive sig til Prindsen
paa Eidsvold Værk, hvorhen det hedte, at flere Mænd allerede
vare kaldte. Han reiser, men naaer først henimod Stedet over
Middag. Udmattet og nedspændt nærmer han sig det allerede,
da et af disse Udbrud fra Folkets eget Indre, et uforfalsket dybt
tonende Udtryk af Massens Meninger, Tro og Følelser, trænger
gjennem en Almuesmands Mund til hans Øre og opmander hans
Sjel. „Er I ogsaa af dem, som ere kaldte op til Eidsvoldværket
foråt raadslaae med Prindsen?" spurgte hans Skydsbonde, en
gammel graahærdet Mand.
„Ja det er jeg; men hvad synes Du da om at blive Svensk
nu?"
„Det synes mig ret daarligt om. Det maa I ikke raade Prindsen
til. Vi ville før lade bare Qvindfolk og Børn hjemme, og saa alle
Mand gaae til Grændsen."
„Dog vel ikke saa gamle som Du?"
„Aa jo, jeg faaer nok gaae med. Men hvad I gjør og raader
Prindsen til, saa husk, at Gud er ataat!" (o: Deus nobiscum,
Gud er med Os og vedhaanden).
Og dette „Gud er ataat" sagde den gamle Hædersbonde med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
