Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie I. 253
en Betoning og et Udtryk af dyb religiøs Følelse, som klang Sverd
rup dybt i Sjelen. Han syntes endnu at høre det, da han be
fandt sig paa Stedet, hvor En af de Tilkaldte, Agent Nielsen, en
übetydelig Personlighed, som passerede foråt nære republikanske
Ideer, modtog ham ude paa Gaarden med Hovedrysten og Ud
raabet „Alt er tabt. Vi faae en Enevoldsmagt". Og da han traadte
ind i Forhallen fandt han Peder Anker, Biskop Bech, Rosenkrantz,
Amtmand Collett og flere Bekjendte med nedslagne Aasyn, tause
og i sørgmodige Stillinger. ..Prindsen har ventet paa Dem", blev
det ham meddelt, og strax Kappen var kastet af, blev han ført
ind for hans Hs. Højhed, som modtog ham med en lang og strøm
mende Tiltale om Landets Stilling og dennes Krav paa hans egen
Person, og som endte med Forklaringen om at der saaledes ikke
var andet for, end at Han, efter de øvrige Mødendes Mening,
greb Regjeringens Styre med sine Fædres Magt.
Da klang den gamle Bondes „husk, at Gud er ataat!" for Sverd
rups Sjel; han mindedes Folket og dets Ret og vel ogsaa Dis
kussionerne paa Vollebæk fra igaar og før; og med sin dybe Røst
og det skarpe Blik fæstet paa Prindsen, svarede han med roligt
Eftertryk: „Dertil har Deres kgl. Højhed ikke mere Ret end jeg".
Disse Ord bør ingen Normand glemme. Fra dem stammer vor
Konstitution. Om den pandsrede Athene var sprungen ud af
Talerens virkelig antikformede, zeuslige Hoved, kunde hun ikke
have imponeret Prindsen mere end disse Ord.
Slagen traadte han et Par Skridt tilbage. «Hvorledes? Er det
Deres Mening?" Og det lod til at fortryde ham, og han søgte
at bestride den, skydende sig ind under Treschows og de Andres
Mening. Men Sverdrup forsvarede Folkets Magtfuldkommenhed
og Ret til at bestemme sin Regjeringsform saa overbevisende og
indtrængende, at Kristian Frederik pludselig, med alle Tegn paa
oprigtig Rørelse, omfavner ham med Udraabet : „De har Ret. De
har overbeviist mig. Saa maa jeg handle. Kom lad os meddele
de øvrige Herrer det!"
Dette er det herligste Øjeblik i Kristian Frederiks Liv. Prindsen
begav sig strax med Sverdrup ud til de Forsamlede og erklærede
dem, at Sverdrup havde overbeviist ham om det Rigtige i at sam
menkalde en Nationalrepræsentation og at han strax vilde skride
til denne Foranstaltning. Alle hørte forbausede, de Fleste glade,
Karsten Anker og Haffner med Ærgrelse til. De søgte endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
