- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 4 : 1841-1843 /
255

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norges Konstitutions Historie 1. 255
Undersaatters Ønske, havde kastet Os i Kampen, ikke med een,
men med flere, i Forening, overlegne Fiender. Kræfterne, som
vare frembragte og kunne fremdeles frembringes imod Os, vare
ikke at beregne. Selv en Seier kunde ikke redde det Hele og
Tab maatte have fremskyndet endnu større Ulykke, og have gjort
alle videre Underhandlinger umulige. Vi have, under alle disse
sammenstødende haarde Uheld, maattet aftræde til den svenske
Krone de Rettigheder til Kongeriget Norge, som vi arvede fra
vore Forfædre. Vi afholde Os fra at skildre de sørgelige Følelser,
som Sønderrivelsen af Baandet imellem begge Riger foraarsager
Os. Enhver Dansk, enhver Normand vil letteligen slutte sig dertil
af hvad han selv føler. Aldrig kunne, aldrig ville vi glemme den
Troskab og Hengivenhed for Os og vores Stamme, hvilken det
ædle norske Folk i alle Tider og Tilfælde har givet saa rørende
Prøver paa. Saalænge Troskab iblandt Folkeslægterne agtes som
en Dyd, ville Normændene nævnes som de, der stode ved Siden
af, eller overgik ethvert andet Folk i denne Dyds Udøvelse."
Dette var da Norges Afskedsattest. Den lokkede Taarer af
mange Øine, Tilfredshedens Straalen af Enkelte, som baade saae
langtnok tilbage og frem til at vide, at Norge var idetmindste
timets den Lykke at være bleven sin største Ulykke qvit.
En „Kundgjørelse angaaende det norske Folks fredelige For
hold til andre Nationer og Kaperiets Ophævelse," ligeledes dateret
19de Febr., offentliggjordes tilligemed de fornævnte Publikationer.
Deri bevidnedes da, at Regenten og det norske Folk erkjendte det
„for en udmærket stor Velgjerning, som det har modtaget af
Hs. M. Kong Frederik VI, at Høistsamme, faa Dage førend han
løste Folket fra sin Troskabseed, skjænkede Norge Freden med
Storbritannien." Regentens første Bestræbelse vilde været Er
hvervelsen af Freden, og det ikke alene med Storbritannien,
men med alle øvrige Magter. „Thi erklæres høitideligen : at
Kongeriget Norge har Fred med alle Magter; ikkun den er dets
Fiende, som vil krænke det norske Folks Selvstændighed, og som
med væbnet Haand betræder de norske Grændser eller Kyster."
Dette er Programmet til den Politik, Prindsregenten agtede frem
deles at følge: fremfor Alt Fred med England, kun Erkjendelse
af Kielertraktaten i dette Punkt, Havnenes Aabning og defensiv
Peymann om dog idetmindste at erholde nogle Slaver, nåar han ikke kunde
faae Soldater, til at betjene et Batteri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-4/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free