Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie I. 267
sikring blev given, at Kongen ikke var sindet at angribe Sverige fra
nogen Deel af sine Stater.
Ikke længe derefter undsaae det svenske Hof sig ikke ved at lade
i en af dets Gesandt, den 10de December 1812, indgiven Note tilbyde
Danmark nøie Forening og Alliance, imod at afstaae Kongeriget Norge,
hvorfor til Erstatning blev tilbudt svensk Pommern og en Sum Penge.
Et saa uhørt Forlangende blev afviist paa en med Hs. Maj.’s Værdig
hed og Allerhøistsammes ømme Kjærlighed for sine norske Undersaatter
overensstemmende Maade og med et Maadehold, som et saa oprørende
Forslag ikke gav Anledning til.
Ved en Note fra den svenske Gesandt af 2den Januar d. A. blev
dette Forlangende tilbagekaldt og erklæret at skulle ansees som om
det ikke havde fundet Sted. Hs. M. smigrede sig nu med, at den sven
ske Regjering havde selv følt det Fornærmende, der laae i det gjorte
Skridt, og at den havde alvorlig frafaldet en ligesaa urimelig, som übil
lig Paastand. Men det vårede ikke længe, førend den svenske Gesandt,
i sit Hofs og dets Allieredes Navn, atter opfordrede Danmark til at
afstaae Norge til Sverige og at gjøre Fred med England.
Endelig lod den svenske Kronprinds, sidstleden 30te Marts, forekalde
den kongelige chargé daffaires, Grev Baudissin, for at erklære ham i
Overværelse af den svenske Statsminister, Grev Engestrøm: „at dersom
Kongen ikke bestemte sig til at tilkjendegive sin Villie at tiltræde den
nordiske Alliance, skulde Fiendtlighederne fra svensk Side mod de
danske Stater begynde mellem den 15de og 20de April, og Angrebet
foretages paa tre Puncter".
Ved denne Leilighed gjentog Thronfølgeren i Sverige de samme Til
bud om Erstatning for Norges Afstaaelse, som forhen vare blevne gjorte.
Intet var for kostbart at tilbyde af saadanne Stæder og Lande, som
Sverige og dets Allierede agtede at bemestre sig. Stæderne Hamburg,
Lubeck og hele Kysten langs Nordsøen skulde forenes med det danske
Monarchi. De hertugelige meklenburgske Lande bleve ligesaa runde
ligen tilbudte, hvorimod de regjerende fyrstelige Familier andetsteds
skulde faae Erstatning. Til Paastanden om Norges Afstaaelse føiede
man stedse den Forsikkring, at Sveriges Allierede havde tilsagt Samme
Besiddelsen af dette Kongerige. Sverige havde altsaa under den med
Danmark bestaaende Fred, henvendt sig til dette sidste Riges Fiender,
for at sikkre sig deres Medvirkning til at berøve Kongen hvad han
med den fuldkomneste Ret besidder. Der kan ikke tænkes et mere
afgjørende Skridt til Fredsbrud.
Hs. Maj. Kongen, urokkeligen bestemt til ikke at afstaae nogen Deel
af Kongeriget Norge, og ikke agtende Kronprindsens Trudsler — hvilke
i saa bestemte Udtryk vare at ansee som en Krigserklæring fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
