Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie I. 289
Anmærkninger
Pag. 186.
Ved Omtalen af Urolighederne i Anledning af Extraskatten bør erindres For
ordning af ste Juli 1765 «hvorved al utilladelig Forsamling og Sammenkaldelse
af Almuen i Norge paa det alvorligste forbydes."
Pag. 210.
I Anledning af Stemningen i 1809 anfører Historikeren Adjunkt Brømel i sit
Indbydelsesskrivt om Selskabet for Norges Vel, at «der gik nemlig dengang et
over hele Sverrig udbredt Rygte, at Normændene tænkte paa at rive sig løs
fra Danmark, og vilde oprette et selvstændigt Rige." Denne Forfatter angiver
aldeles de samme Motiver til Kristian Augusts Valg.
Pag. 214.
Om Stiftelsen og den indre Tendenz af Selskabet for Norges Vel yttrer for
nævnte Forfatter sig: «Fra hvem den lykkelige Idee til dette Samfund først er
udgaaet, er endnu for de Fleste en Hemmelighed. Hvilke Tanker ledede den,
eller dem, som udkastede Planen til omtalte Forening, kan maaskee den gjette,
som lægger Mærke til den Retning, Tidsaanden har tåget, kaster et opmærk
somt Blik paa Tidsomstændighederne, som ikke overseer, at National- og Al
meenaanden var vakt under Trængsel og Nød, at Pengevæsenet forværredes
mere og mere, at Regjeringen var for svag til at iagttage Landets Tarv, at en
Søkrig med England, Danmark førte, og som var aabenbart i Strid med Norges
virkelige Interesse og truede med dets Handels, Søefarts og Velstands totale
Undergang, ikke snart syntes at ville blive endt; at Norge derved, at en i Chri
stiania nedsat Regjeringscommission bestyrede Landets Anliggender, var bleven
overladt til sig selv og allerede ophøiet til en vis Selvstændighed. Naar man
betænker alt dette, saa tør den pragmatiske Historieskriver yttre den Formod
ning, at en høiere Idee foresvævede Selskabets Stifter; at en dybere liggende
Plan for Fædrelandets Held og Hæder laae i Baggrunden, end den, som offentlig
blev kundgjort, og efter Christian Augusts Død kunde realiseres. Kun saare
faa af de mange, som bleve Selskabets Medlemmer, have maaskee været ind
viede i Hemmeligheden ; at en saadan synes at have fundet Sted, har Forfatteren
af denne historiske Skizze over Selskabet for Norges Vel, ikke troet at burde
lade blive uantydet." «Nationens Forædling i materiel, intellektuel, moralsk og
politisk Henseende var det høje Maal hvorefter S. f. N. V. skulde tragte."
Det topografiske Selskab var stiftet 1791 og det agershusiske patriotiske Sel
skab 1778. Nogen kongelig Tilladelse til Oprettelsen af Selsk. f. N. V. findes
ikke at være indhentet. Det vilde ogsaa, siger Brømel «have været en stor po
litisk Feil, et stærkt Misgreb fra Regjeringens Side, ifald den, til Trods for den
offentlige Mening, havde villet byde Selskabets Opløsning Vilde man end an
tage, hvortil vi dog ikke have tilstrækkelig Hjemmel, at Kongen ikke med Til
fredshed havde seet den Fremgangsmaade, man havde brugt, idet man, uden
først allerunderdanigst at bede om Tilladelse, havde stiftet en Association, som
havde Medlemmer overalt i Riget, og som syntes at ville danne en Stat i Staten ;
vilde vi end antage, at Kongens Omgivelser i Danmark ikke vare synderlig for
nøiede med den Selvstændighedsfølelse, den Nationalaand, som ved Selskabets
Stiftelse yttrede sig i Norge, hvilket Land man hidindtil blot havde kjendt som
Avhandlinger. — Oplysninjs-skrifter. IV. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
