Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 11. 295
farligste Fiende ; og om dens Natur og hans Ophold i den svenske
Leir kom Rygter i Omløb, der i den almindelige Mening gjorde
Grev Wedel til Chef for en, vel adspredt og ikke talstærk, men
ikke destomindre tilværende, og ved Vægten af de Individer, den
talte, ikke lidet betydende, Opposition imod Regentens Person
og Foretagender. Wedel, der siden 1812 var Privatmand, begav
sig umiddelbart efter hiin Scene til sit Grevskab, hvor han fik
forhøjet Betydenhed for Landet ved at vælges til Repræsentant
ved Rigsforsamlingen. Hans Popularitet, begyndt med den Mod
sætning, han afgav mod sin Fader, den forrige Greve, den brutale
Friederich Anton, og med den Yndest, Kristian August havde
skjænket ham, og voxet under hans livlige Deeltagelse i Krigen
og nidkjære Anstrengelser for Landets Forsyning — den, men
ikke hans Betydning for det øvrige Land, var væk paa det første
Rygte om den spændte Fod, han stod paa med Prindsen. De,
der delte Mening med ham, eller hans Parti, som man gjerne
vilde kalde det, om man kan bruge dette Ord om Noget saa
spredt og uorganiseret, smigrede vel mindre Ultranorskheden end
Regentens blinde Tilhængere, men de vare ikke mindre patriotiske
i sin Tænkemaade. Fra Disse kom saaledes sandsynligviis Op
fordringen i Kristiania Intelligentssedler for Bde April 1814 —
dengang det frieste Meningsorgan — til de i Danmark ansatte
Normænd om at tye tilbage til Fædrelandet, og den i „Tidena
for 16de og 26de Marts og i Intelligentssedlerne for 22de f. M.
udsatte Præmie af 800 Rdb. D. Kt. for en Besvarelse inden
10de April af Spørgsmaalene , om Regentens Indkaldelse til en
Rigsforsamling medgav, at Andre end Norskfødte kunde tåge
Sæde der, om hvilke Regler Retfærdighed og Klogskab paabød
med Hensyn til Fremmedes Adgang til Embede og især til de
vigtigere, og om hvilken Indflydelse de Indfødtes Eneret i begge
disse Henseender vilde have paa Nationalaanden og Kjærligheden
til Regenten. Det velaffattede Svar i samme Blad for Iste April,
med Motto det bekjendte Wesselske Vers om Normændenes
store Tanker om sig selv, kom derimod snarere fra En af Prindsens
Nærmeste, skjøndt Disse ikke lettelig undlod nogen LeUighed til
at kløe Løven ved at smigre Ultranorskheden og overdrive med
sine Fraser det stærke Sprog, denne førte i Oprigtigheden af sine
Følelser. Den maatte holdes i godt Lune, da den tilhørte Folkets
Kjernemasse og syntes at voxe i Selvfølelse med Rigsforsamlingens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
