Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 11. 335
jage Jøderne af Landet, kunde det ikke kaldes intolerant eUer
ilUberalt at negte dem Adgangen; og Wulfsberg meente, at det
kunde have sit Forblivende ved Kristian Vtes Norske Lov, hvor
efter Jøderne kunde komme ind i Landet med Leidebrev. Spind
væringen Teis Lundegaard gjorde omsider en brad Ende paa
Debatten ved rask at reise sig op medßaabet: „Staaer op Alle,
som ingen Jøder ville have i Landet!" Og AUe fulgte det som
ved et elektrisk Stød, og Grundsætningen fik saaledes dette be
synderlige løse Suffixum. En prægtig Rad hvide og brede Tænder
kom tilsyne hos den fiirskaarne Listerbonde, da han grinende
saae sig om til alle Kanter efter sin Sejer.
Den 10de Grundsætning, om personelle eUer blandede arvelige
Forrettigheder, blev, ligesom 4de, kun antaget indtil man fik see,
i hvad Form den fremkom igjen i Grundlovsudkastet. Heidmann
fremsatte Motion om, at de arvelige Forrettigheder burde gaa
over til personeUe, eUer kun nedarves til nærmeste ÆtUnger.
Flere, og deriblandt Falsen, der begyndte sit Tilsvar med Be
mærkningen: „Uagtet jeg selv er af Adel", fandt det retfærdigt,
men dog ikke billigt, at de nærværende Besiddere af Forrettig
heder berøvedes dem. Heidmann anmodedes om at tilstille
Konstitutionskommitteen sit Forslag.
Den Ilte Grundsætning, om almindelig VærnepUgt, vakte der
imod saa stridige og langvarige Diskussioner, at dens endelige
Afgjørelse indtil videre blev udsat. I velskrevne Foredrag for
fegtede Hegermann Principet, mens Løvenskjold foreslog Lægd
eUer en Militærorganisation omtrent paa svensk Maneer, Landet
skulde inddeles i Militærdistrikter, med Forpligtelse for ethvert
Lægd at stille en indfødt vaabendygtig Mand imod en saa til
strækkeUg Godtgjørelse, at det ei blev vanskeUgt at faa Nogen
dertil. Kunde ikke dette eller et andet Expedient udfindes
istedetfor Konskriptionen , vilde han nok stemme for Grundsæt
ningen, men med den Betingelse, at de akademiske Borgere fri
toges for Værnepligten. Brevenes Forfatter angive Rygterne om
den franske Konskriptions Følger, i Modsætning til Principets
theoretiske Rigtighed, som Aarsag til at Pluraliteten skjød denne
Sag fra sig indtil videre. Den er heller ikke til Datum kommet
videre. Forsamlingen vedtog ogsaa med Hensyn til samtUge
Grundsætninger for Konstitutionen, at nærmere Modifikationer
deri forbeholdtes til dennes Udarbeidelse. Tilsidst anmodede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
