Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 11. 347
Bistand, til at fuldføre en haardt Udende og nedtrykt Nations Redning,
og til at berede dens tilkommende Lyksalighed; men, om den ærede
ForsamUng, mod Forhaabning, maatte ansee saa væsentUge Undersøgelser
overflødige, da føler jeg det helUg Pligt mod mine Kommittenter, at
frasige mig alt Ansvar for de ulykkelige Følger, som af en saa utilgivelig
Ligegyldighed maatte nedlyne paa vort ulykkeUge Fædreneland. Fra disse
Synspunkter tillader jeg mig at indstille, at alle ommeldte Oplysninger
maae vorde af Regjeringen udbedede, at der paa de erholdende Under
retninger maa vorde tåget Hensyn under Konstitutionens Udarbeidelse
og Antagelse, og at Forsamlingen først maa ansees hævet efter Anta
gelse af en Konstitution, grundet paa sikkre Data, som kunde love Frem
tids Sikkerhed og Held.
Talen gjorde øjensynUgt Indtryk. Atter et Mellemrum af Taus
hed, indtil Præsidenten spurgte, om Flere havde noget at yttre.
Det var Tilfælde, at Flere havde forberedt sig paa at tale i denne
Sag; iblandt Andre Jacob Aall] men Wergeland forlangte Ordet,
og holdt med livlig Aktion følgende memorerede Foredrag 1 :
„Ædle Herrer! ærværdige ForsamUng! Nordmænd! Brødre! Skjænker
mig af Godhed et Øjebliks Opmærksomhed !
Med inderUg Kummer har ogsaa jeg reist mig, for at yde mit Klage
suk over Nationalforsamlingens døende Selvstændighed, over Folkets
tabte Haab til os. Jeg tør tale med Frimodighed. — Intet afskrækker
mig. Ogsaa et Liv har jeg at give dette kjære Folk. Jeg svor en Eed
i min Sjæl, da jeg forlod mit Arnested, at være blind for alt personligt
Hensyn, al personlig Fordeel; og lokkende Forhaabninger skuUe ikke
gjøre mig til Forræder mod mine norske Brødre. Haanden fæster jeg
i Himmelen, og lader Kloden ruUe; — ingen Hvirvel af Partier skal
rokke, skal anfegte mig. Foden fæster jeg paa Religionens KUppe, og
smiler ad hine truende Bølger. —
1) Gode Gud! Hvilke Chimærer gjenlyde disse Hvælvinger af! Hvilke
Modsigelser! Hvilke Inkonseqvencer! De samme, som udraabe hiin uom
stødelige Grundsætning, at Suveræniteten ene er i Folkets Hænder,
vove at paastaa, at denne ærværdige Samling af Folkets Befuldmæg
tigede intet have at befatte sig med Folkets Sag. Er da en Akt af
det ganske samlede Folk muUg? Kan Folket anderledes øve sin Suve
rænitet? — anderledes tilkjendegive sin virkelige Vilje end gjennem
sine Repræsentanter? og ere vi ei Folkets Repræsentanter? Skal flere
Hundredetusinders Lykke svinde for Individets? Ere vi sammentraadte
1 Trykt sammen med Ws ..Politiske Tale til det Norske Folk." Løvenskjolds
er efter et egenhændig undertegnet Haandskrivt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
