Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.352
vust, at fra Udlandet aldeles ingen Hindring skulde møde vort Fore
tagende, da forekommer det mig at vidne om en overdreven Ængste
lighed, der maa synes dobbelt underlig, nåar man seer hen til de Mænds
Klogskab, Raskhed og iøvrigt kraftfulde Fremfærd, fra hvis Munde især
denne Stemme høres — SkuUe vi da, førend vi tænke paa Konstitu
tionen, først af fremmede Magter begjære Tilladelse hertil? Og af hvem,
uden just af dem, som, formedelst vor nærværende Stilling, og deres
politiske Stilling og Forbindelse med Naboriget, ikke kunne give os
den, hvormeget de end hemmeligen ynde vor Sag, ja endog hemmeligen
vilde bidrage til at forfremme den? Norges Folk handler som et kjækt
og ædelt Folk — dette er idetmindste Folkenes Stemme i Europa, fordi
disse tør lade den høre — men kunne vi med Grund vente at høre
det som en høit og lydeligt forkyndt fra Kabinetterne ? Vor Beslutning
er tåget. Skulde en Proklamation, forfattet i truende Udtryk, skulde
et Avisræsonnement kunne kuldkaste den? Ingen fiendtlig Flaade om
spænder vore Kyster; der høres intet om nye Opbringelser ; Kornlad
ninger komme übehindret til vore Havne, ja endog norske Skibe, der
næsten vare kondemnerede , frigives og komme med Korn til vore
Havne. Dette er Kjendsgjerninger. Skulle vi oversee dem, dølge dem
for os selv, og derimod lade os bortskræmme fra kraftfulde Handlinger
ved Spøgelser, Trudsler om en forenet svensk, brittisk, russisk, ja jeg
troer tyrkisk, Armee, der vilde oversvømme vort Land? — Og dersom
vort Land (jeg forudsætter hvad jeg ikke kan overtale mig til at tro)
dersom Norge nærede en Forræder i sit Skjød, hvis Ønske det var at
spille os i vore Naboers Hænder, hvad vilde da være ham lettere, end
at foranstalte tordnende Proklamationer, opdigtede Avis-Efterretninger,
og udgive dem for authentiske, foråt gjøre Nationen modløs? En Mand,
hvis Kundskab jeg ærer, hvis fine og skarpe Blik jeg beundrer, paa
stod i vor sidste ForsamUng, at det var Regentens Pligt, at meddele
oplysende Etterretninger om vort Forhold til andre Magter; men flere
end han selv har kan han ikke give; og hvormeget han end har viist,
at han ikke lægger Skjul paa det vor nærværende Stilling Vedkom
mende, eller hvad der kunde vedkomme Fædrenelandets Vel, og at det
er langt fra ham, at ville bedrage os med et falskt Haab: saa spørger
jeg dog: Kan Han, bør Han forelægge Rigsforsamlingen Alt, hvad han
veed vor Stilling til Udlandet vedkommende?
Hvad, om Regenten, under Betingelse af Taushed, havde erholdt bero
ligende Etterretninger fra de Hoffer, til hvis Venskab eller Skaansom
hed vi trænge, burde han da übetinget og uden Forbeholdenhed fore
lægge Forsamlingen disse? Da maatte jo disse formodes at komme
videre ei allene her i Landet, men til Naboriget, som ikke vilde mangle
at rette Maskiner derimod til vor Skade. Var dette klogeUgt handlet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
