- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 4 : 1841-1843 /
353

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norges Konstitutions Historie 11. 353
Var det ikke at kompromittere den eller de Magter, som vi skylde
Erkjendtlighed? Jeg tilstaaer derfor, at jeg, som uindviet i Politiken,
ikke begriber med hvilken Ret man gjør denne Fordring paa Regenten,
eUer hvorfor deslige Indberetninger nødvendig maa gaa foran for Kon
stitutionen."
Forsamlingen var spændt, Partierne skarpt udskilte og ophid
sede, da Repræsentanten fra Østerriisøer, ved pludselig at træde
frem paa Gulvet med en yderst komisk, med al Pathos og sking
rende Røst holden, Tale, igjen satte Rigsforsamlingen tilbage i
en mindre faktionær Stemning. Han maatte, hedte det, yttre sin
..inderligere og yderligere" Formening om, at man burde holde
ud til Landet var omblokeret af Skibe, og da først „undvige";
men tilsidst var han dog forvisset om, at ikke en Eneste af den
ærede ForsamUng, hvoraf han ikke kjendte en Sjel, var af hans
Mening; og da dette Optrin baade hørlig og synlig satte Forsam
lingen i muntert Lune, brød han af og perorerede ud med en
lang Undskyldning for det Inkorrekte i sine Udtryk. Denne Epi
sode havde dog hiin velgjørende Virkning, og lettede Overgangen
til Voteringen, hvortil man endelig skred i den Form, at De, som
bifaldt Qvæstionen som den var fremsat, at nemUg Forsamlingen
skulde ansees for opløst nåar Konstitutionen var færdig og
Kongen valgt, skulde svare „Ja" ; De, som vilde have den udsat,
skulde svare „Nei". Wedel anmærkede vel, at Spørgsmaalet var
overflødigt. „Naar vi ere færdige," sagde han, „saa ere vi fær
dige. Det er som om min Tjener vilde vække mig for at for
tælle mig, at jeg gjerne kunde sove endnu længer." Voteringen
foregik dog efter Opraab som bestemt, og vare Neieme, siger
Brevskriveren fra Eidsvold, især høirøstede og vredagtige. Der
var 55 paa hver Side ; Præsidenten paa Jaernes. Om et saadant
Tilfælde fandtes der intet i Reglementet. Da lød Raabet fra aUe
Kanter: „Præsidenten decidere!" — en Reminiscenz, paastaaer
hiin Forfatter, af Speakerens Rettighed i ParUamentet, men med
Forglemmelse af, at han eUers ikke tager Deel i Voteringen. Selv
fra mange Nefer, som ikke maa have lagt Mærke til Præsiden
tens allerede afgivne Stemme, hørtes Raabet; og saaledes gik
da, ved en saa ilde betænkt Overilelse, en Sag tabt, hvis Ret
færdighed og Hensigtsmæssighed havde lagt en Vægt i sine, af
hinanden uafhængige, Forfegteres Ord, som paa det nærmeste
vristede Seiren af det mægtige Meningsparti’s Hænder, som under-
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. IV. 23

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-4/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free