Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.362
Svensksindede og det andet med Ugesaa stor Føie kan kaldes Dansk
sindede.
1. Det sidste Parti, i hvilket Bergenserne synes at være de Hidsigste
og de Ivrigste, venter sig af vore Rustninger det førstanførte, ønske
ligste Resultat, en fuld Selvstændighed. Det andet Parti haaber kun
deraf en betinget Selvstændighed.
2. De Sidste paastaa, vi ere mægtige nok til at hævde en uindskræn
ket Selvstændighed. De Første tvivle derom, da Landet er saa blottet
for nødvendige Hjælpemidler dertU.
3. Hine sige: „Vi maa i det mindste for Landets Æres Skyld slaa
til." Vi sige : „Vi maa for Landets Æres Skyld ikke slaa til uden i højeste
Nød; vel være færdige dertil og antage Mine deraf, men undgaa det
saalænge, som muligt, og holde os til Demonstrationer, efter den gamle
ærlige Epiktets Regel: „Du skal være uovervindelig, saalænge du ikke
indiader dig ien Kamp, hvori du ei kan vinde." Hine ere ømme for
det tapre Folks fra gammel Tid erhvervede Ære ved at viUe forøge
dens Glands; vi ere ømme for dets Ære ved Nidkjærhed for at denne
Glands ikke udsættes for at tabes.
4. Vore Modstandere paastaa, det er en Lykke, at den danske Thron
arving er i Landet, og, at vi, just fordi vi have ham i Spidsen og kunne
sætte ham ved Statens Roer, kunne saa meget mere haabe at naa den
Havn, vi søge, Selvstændighedens, Uafhængighedens. Vi benegte dette
og forsikre det Modsatte, at just derfor naa vi denne Havn ikke, just
derfor kunne vi ikke bUve uafhængige, selv ikke efter det meest glim
rende Resultat af vore Bestræbelser og et Vaabenheld, der svarede til
den varmeste Patriots meest sangvine Ønsker og Forhaabninger, saasom
Alt dog snart eller tidlig vilde endes med en Restauration af den danske
Forbindelse. De, enten bUnde for dette, som os synes, øjensynUge og
upaatvivlelige Udfald, eller og maaskee anseende det for ønskværdigt,
faar saaledes ved H. K. H. mere Lyst til at kjæmpe ; vi mindre. De op
glødes, vi afkjøles ved at see ham Regent og tænke ham som Konge.
De forsikre, han vil frasige sig sin Arveret til Danmark ; vi svare : credat
Judæus ApeUa. De sige; „Vi ville gjøre det til en Bestemmelse i Grund
loven". Vi „ogsaa det er ikke Garanti nok".
Vi synes, der kan ingen Tvivl være om dette Rigets Tilbagefald.
Skeer det ikke lempelig og godvulig ved Hjælp af de mange i Riget
nuværende Dansk-Norske og Norsk-Danske, og siden gjennem Hoffet
og andre Kanaler indstrømmede danske Mænd og FamiUer, saa kan det
maaskee hænde ved Fordring og Tvang og endelig ved begge Midler
forenede. Danmark har ved et offentUgt Manifest opgivet sin Herreret
over Riget, men til hvem? Ikke til os selv, men tU en anden Magt har
det givet denne Ret. Altsaa nåar Riget ikke kommer i dens Besiddelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
