Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 11. 363
som det er betinget, saa kan Danmark fornye sine Prætensioner. ViUe
vi da føre Krig med Danmark? Og, om man vil, kan Udfaldet være
tvivlsomt, nåar man seer hen til en Befolkning, hvoraf næsten Halvparten
er indfødte Danske eller Dansksindede ? l)
5. Vore Modstandere ere altfor kloge og indsigtsfulde Mænd til ikke
at skjønne, hvor vel grundet denne vor Formodning eller Frygt er, om
vore Vaaben bliver seirende mod Fienden under nærværende Regents
Anførsel, at vi da engang i Tiden, under mere eller mindre gode VUkaar,
komme tilbage tU det Gamle. Vi maa saaledes antage, at en slig Be
givenhed, langtfra at forekomme dem som et Onde, i deres Øine er en
Lod endog værd at kæmpe for; og af den Aarsag kunne vi kalde dem
dansksindede. Vi derimod mene, det er bedre, vi slutte os til Sverige,
nåar det kan skee paa en god Maade, det er, med en ærefuld Konsti
tution, end at blive Danske igjen; og derfor kaldes vi svensksindede.
Efterladte næsten værgeløse, forladte, blokkerede, bortgivne, ærgrer det
os, at vi skulle slaa, kun for at slaa os tilbage til dem, som forsage os,
som i fælleds Nød opofrede en Tvillingbroder og atter vilde opofre
ham i lignende Tilfælde. Nu seer du Sammenhængen. Her har du en
sand og forhaabentlig ogsaa tydelig Fremstilling af Stridspunkterne, en
Skildring af de Tanker og Følelser, som Enhver, der interesserer sig
noget for Fædrelandet og dets Anliggender, mere eller mindre klart er
sig bevidst. Du seer deraf, at den danske Thronarvings Nærværelse
og Deeltagelse i vor Sag eller rettere hans Egenskab af dansk Thron
arving er den fornemste, ja fast eneste Anledning til ulige Meninger og
den deraf følgende ulige Iver; saa at det bliver et Spørgsmaal, om ikke
H. K. H. desformedelst mere gavner Sverige til dets Planers Udførelse,
end han hidindtil har været det til Hinder deri. —
Partier kaldte jeg det. Jeg veed ikke, om Benævnelsen er ganske
passende. Faktioner vilde være endnu urigtigere, det veed jeg forvist,
i det mindste, hvad dem angaaer, som jeg holder mig til; vi komplot
tere os ikke, holde ingen Samlinger, udkaste ingen Planer og have ingen
Forbindtlighed paalagt hinanden til med forenede Kræfter at drive Noget
igjennem eller til at arbeide til eet Maal. Alt Saadant har ikke og vil
ikke have Sted. Vi kjende kun hinanden, deels ved tilfældige fortroUge
Samtaler meUem Enkelte, i hvilke Samtaler dog ikke engang en fuld
kommen Forklaring udviklede sig, deels ved at finde hinanden under
Stats-Arbeidet og i Forhandlingerne mødes ved samme Ideer eUer dog
hinanden nære Anskuelser. — Det feiler imidlertid ikke, at man jo be
stræber sig for at gjøre os mistænkte baade for det Ene og det Andet
af hvad jeg her benegter. — Især er G. W., der agtes for Formanden
1 Det sidste Ord kan ikke engang, paa langt nær, gjælde selv for Byerne paa
Vestlandet. Det første da endnu mindre. Forf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
