Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
mændene fra deres Troskabs- og Hyldings-Eed ved sit aabne Brev, da
teret Middelfart den 18de Januar samme Aar.
Men hiin Traktat indeholder tUlige, at Herredømmet og Enevælden
over Kongeriget Norge skal overdrages til den Svenske Konge : at Lan
dets befæstede Steder skal besættes af Svenske Tropper: at al Magt
og Befalingskab skal af den øverste civile og militære Autoritet over
leveres i Svenske Høvdinges Hænder. Herimod oprører sig det roligste
Hjertes Følelser; den almindelige ViUie reiser sig, og selv de fredeUgste
Mænd tænke, tale, skrive: hellere Død end Underkuelse!
Ved Forsynets milde Beskikkelse staaer en ædel, mandig, fredsæl og
kløgtig Drot midt iblandt det Norske Folk. Han seer dets Trængsler;
han hører dets ViUie; han ærer dets FrihedskjærUghed, og bestemmer
sig til at lyde Skjæbnens Bud: — at frelse Folkets Selvstændighed.
Christian Frederik, Prinds til Danmark og Norge, er hans Navn.
Hidtil udrustet med høi Myndighed som Rigets Statholder; bunden
til Folket med uimodstaaeUge Følelser ; elsket og høiligen æret af Alle,
kan Ingen saaledes som han træde i Spidsen for Krigshæren og Forret
ningernes Gang, — Ingen bedre og sikkrere end han bevare Orden og
indvortes RoUghed. Han paatager sig Rigets Styrelse, han nævner sig
dets Regent, og adlydes aUevegne villigen af dem, for hvis Vel han ar
beider. I sit aabne Brev og sine Kundgjørelser, udstædede i Christiania,
Norges Hovedstad, Aar efter Christi Byrd Eet Tusinde otte Hundrede
og Fjorten, den Nittende Februar, erklærer han Folkets VilUe, og for
drer Erkjendelsen af dets fredeUge Uafhængighed og Selvstændighed,
— imedens han indbyder Nationen til at vælge sig Repræsentanter, og
sende disse i festligt Møde til en Rigsforsamling inde i Landets Skjød,
for at grundlægge Norges tilkommende Stats-Forfatning og Regjerings-
Form, da Folket nu, overladt til sig selv, maa bygge Land med Love.
Paa første Vink følger Norges Folk Regentens udgangne Breve; thi
han har deri kuns udtalt Folkets egne Tanker og Beslutninger. De
samle sig i den Eviges Templer: de sværge ved Gud og hans hellige
Ord, „at hævde Norges Selvstændighed, og at ofre Liv og Blod for
det elskede Fædreland."
Fremdeles vælge de sig som frie Mænd deres Udsendinge, med Md
Magt og Myndighed udrustede.
Paa Paaske-Festens Morgen møde Disse Regenten paa Eidsvold i Ag
gershuus Amt. (Det var den Tiende i April Maaned, Anno Christi Eet
Tusinde Otte Hundrede og Fjorten). Først drage de hen i Guds Huus, og
tilbede Altings Skaber og Styrer — Folkenes Fader — Fyrsternes Herre.
De forsamle sig dernæst i høje Lofts Sale i Eidsvold Jernverkseiers
Bolig. (Det var Carsten Anker, ai fornem Norsk Byrd, men paa den
Tid udsendt i Rigets Tjeneste til fremmede Lande).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
