Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Tænkemaade berettiger os til at troe, at det ikke kan andet end være
ham kjært, ikke kan andet end bevirke, at han agter Nationalforsam
lingen og Nationen desto mere derfor. Selv har han tilskyndet os at
handle med Kraft og Mod ligesaavel som med Viisdom og Enighed
Selv har han erklæret, at det vil afhænge af denne Forsamlings Be
stemmelse, om han fremdeles skal rygte sit Hværv. Og, dette maa jeg
opngtig bekjende, den Fyrste, som ei yndede, ei agtede et saadant
bkndt af Folkets uafhængige og frie Repræsentation, kunde ikke være
Konge for Normænd.
Kristianssand har talt1) og ønsker at høre de øvrige norske Byers
og Provindsers Mening."
Bilag V.
Beretning om Mødet paa Eidsvold den 16de Februar 1814.
Til denne Dag havde Kristian Frederik, som før berettet, sammenkaldt
til et delibererende Møde paa Eidsvold Jernværk følgende Mænd : Kam
merherrene Rosenkrantz og Anker, Konferentsraad Sommerhjelm, Kon
treadmiral Liitken, Generalmajor Haxthausen, Oberste Arenfeldt, Etats
raaderne Treschow og Falbe, Professor Sverdrup, Biskop Bech, General
auditør Bergh, Stiftamtmand Thygesen, Amtmand Jonas Collett, Foged
Holst og Kjøbmændene Tank og Nielsen. Tilstede og deeltagende i
Forhandlingerne vare desuden Stedets Ejer Karsten Anker og General
qvarteermester Æa/Ther. Da det efter Middag var bleven Prindsen meldt,
at AUe, paanær Sverdrup, vare komne, bleve de En for En indkaldte
tU ham, meddeelte Underretningen om Norges Afstaaelse og adspurgte,
om de ikke nu maatte bifalde hans Plan, at erklære sig for Rigets su
veræne Regent ifølge Arveretten og at sætte sig til Modværge. Om
det Sidste vare ikke Meningerne delte, om Prindsen end ikke havde
udmalet den krigerske Enthusiasme, han paa Reisen til Throndhjem
havde truffet hos Folket, saa stærkt som han gjorde, men, at han ikke
har fundet Modstand nok mod Hovedplanen, saa skrøbelige Been den end
havde at staa paa, fremlyser af hans Tiltale til Sverdrup, der kom senest
og traf de fleste Øvrige modfaldne i Forhallen. Prindsen, for hvem han
strax fik Befaling at fremstille sig, modtog ham nemUg med følgende Ord:
Kristiansand staaer her metonymisk isteden for en af Kristiansands Depute
rede; en Trope, paa en vis Maade authoriseret af Rigsforsamlingen selv, i det
dens Medlemmer opkaldtes efter deres Byers eller Districters Navne. Da imid
lertid hiint Udtryk er blevet dadlet, saa er det en Lykke, at det, Kristiansand
her siges at have talt, intet indeholder, som nogen Mand behøver at skamme
sig ved. (Anm. til Talen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
