Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.394
Pag. 315.
Bloms ..Tilbageholdenhed" benegtes af Andre. Udtrykket passer dog paa
alle dem, som deelte den Anskuelse af Tingene, der ogsaa var hans, idet „de
Tredive" — det omtrentlige Tal af Ligsindede, som i den Retning lod sig paa
regne — ikke aabent nok fremsatte den. Der herskede heller ingen Forbin
delse, Overeenskomst eller noget, som karakteriserer et Parti, imellem dem.
Pag. 317.
Om Oberst Petersen er det maaskee for Udet sagt, at han var en „ikke udan
net" Militær. Den hele Silhouette af denne Personlighed er noget forklippet.
Pag. 317.
Ved Provst Midelfart kan mærkes, at han, ligesiden Skole- og Akademida
gene, var særdeles forbunden med Sverdrup. Ofte havde de under dette ung
dommelige Samliv i Kjøbenhavn sværmet sammen over deres fælles Yndlings
idee: Norges Uafhængighed.
Pag. 318.
I Kristiania InteUigentssedler for 15de Marts 1814 spørges ogsaa i Anledning
af Valgmaaden: «Burde der ikke vælges Mænd, som, i mulige Sygdoms- eller
Dødstilfælde, kunde træde i Stedet for dem, der ved Pluraliteten ere valgte
til Deputerede? og var det ikke billigt, at de, der i Byerne havde fleste Stem
mer for sig, afgik til RigsforsamUngen uden indbyrdes Valg?"
Pag. 318.
Saalænge man ikke skulde vælge efter Stand, hvad de øvrige Embedsklasser
betræffer, var Militærets Valg vel ogsaa især nærgaaende mod Disse, som da
ogsaa kunde kræve Repræsentation. De Militære kunde ogsaa, som Statsbor
gere, siges repræsenterede ved den Egns Repræsentation, hvor de boede, og
videre end til Adgang at vælges fra denne, uanseet at de vare udkommande
rede, burde ikke deres Prærogativ være gaaet. Det Schlegelske «Sendebrev
til von Holten 1 udtrykker sig herom paa det heftigste. Det hedder deri:
«Jag vet, at Er olagliga Regent också lofvat Norrige en Regeringsform, som
en samling af Nationens sjelfvalda, upplysta mån skulle beståmma. Och hvilka
åro desse Nationens sjelfvalde mån? Officerare och Soldater, deputerede eller
rattare commenderade ifrån militaire Corpserna, i antal kanhånda ofverstigande
de få Deputerade från Amterna och Kopståderna, vid hvilkas utvåljande Er
Revolutions-Chef, under sit antagna skråcksysteme, ei har svart att frambringa
andliga och civila Embetsman, som af fruktan, behof eller befordringslust åro
honom, om icke tillgifna, åtminstone tiUs vidare lydaktiga. — Hvarest samler
han dessa såkallade Nationens Repræsentanter? På en privat Mands Jernverk,
i granskapet af Lågren: icke i någon af Norriges Stifts-Ståder: icke i den, der
de høgsta myndigheterna vanligen residera. Detta alt bevittnar, på den ena
sidan, hans farhåga for det oberoende Folkets deltaganda i Nationens vigtigaste
angelågenhet; men också, på den andra, hans formåtna forakt for Folkets om
domen. Jag hogaktar Norriges Militaire, jag vet att ibland dem finnas Mån af
lika mycken upplysning som heder; men jag vanter icke, att de blifva valde
eller låta sig våljas att spela en Role i denna Rigsdagsfarce. Det år i alla fall
ett oforsynt Gåckeri med Norrska Folkets Råt och vett, att vilja gifva anseendet
1 Udgjør 40 Sider i Oktav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
