Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Gardermo- saken.
Saaledes er den rette Sammenhæng i denne Begivenhed. —
Mig kan denne Voldsgjerning og skammelige Misbrug af den
kostbare Magt, Staten holder for sin Sikkerhed mod indvortes
og udvortes Vold, ikke beskjæmme. — Om en Mand falder selv
i Algiersk Fangenskab, og der maa udstaae de skjændigste Mis
handlinger af Barbarerne, saa er han derefter lige hædret, efter
sit Værd, naar han kommer hjem til Sine. — Saaledes og i alle
andre Tilfælde. — Ingen kan bevare sig mod Overmagten. —
Endelig skulde jeg, vil og, tale et Par Ord om de formeentlig
ærefornærmende Udtryk i en af mine Skrivelser, Vedkommende
have paaanket. — Derom kun faae Ord. — Raae kalder jeg de
gemene Jægere, fordi de mangle den Opdragelse, som forskaffer
Andre Benævnelse af dannede Mennesker, som og fordi de ved
denne Leilighed i deres Opførsel mod mig viste sig raaere end
Andre. — *Til sig selv overladte kalder jeg dem, fordi de stimlede
om mig, som en Biesværm, loe og støiede, og dreve Haan med
mig og vare frie for Exercice. Anseer Brigaden dette for en
Fornærmelse, saa er den fornærmet omtrent, som en Barnepige
kan føle sig fornærmet, naar man beskylder hende for, at hun
overlader Børnene til sig selv. — Af de dreve Spot og Spøg med
mine og Medborgeres Rettigheder og Følelser, har jeg ogsaa troet
mig at have Lov til at sige, hvis man har Lov, at sige Sandhed
her i Landet. — Eller hvilket Menneske med Følelse kan negte,
at den Mishandling, jeg leed paa Gardermoen af det raae Mili
taire, var oprørende for mine Følelser; og hvilken af Tilskuerne
at vildlede det, der erstatter den Synet, nemlig dens fine, rigtige
Følelse. Man see her især hen til det Unaturlige i deres Op-
spind. Og, faaer jeg engang Satisfaction (som skal skee, om ikke
for min, saa for Folkets, Skyld), har den dog i Præmisserne
været uretfærdig imod mig, da disse ere krænkende for den
Fornærmede. Dog (Spiren til Fordærvelse ligger i det Ondes
eget Væsen) disses egen Beskaffenhed maa netop være et Middel
til — at see bag den synlige Udaad ind i dens Indre. —
Havde en Officer været tilstede, havde Mishandlingen vel
neppe skeet; eller dog, hvis Galt skulde være, bag et Telt. Jeg
vilde idetmindste, i det Tilfælde, andraget om denne Naade, af
den Grund: at man har tilstaaet Slaver den Forrettighed eller
Gunst bag fire Vægge, at f, og jeg var dog en fri Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
