Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Januar—mars 1831. 101
styrende Tidens Aand og givende denne det characteristiske Hu
manitetspræg, ikke har undladt at laane de øvrige Videnskaber
— Theologien end ikke undtagen — sin Liberalitet og Skarp
sind: saaat man i en Sag af en saadan Borgervigtighed som
denne og dertilmed anlagt af Staten, i vore Dage seer Advocater
optræde, der, efter gammelt Snit, udsvæve fra Hovedsagen og
bortsøle Hovedspørgsmaalet, for alene paa nogle Ark eller Bøger
Papiir at kunne tilfredsstille den smaalige Drift, som burde være
henfaret med vore gamle Lovtrækkere, til at udbrede sig om
endeel materielle betydningsløse Smaating. Dog — denne almene
Bebreidelsen rammer vel kun Jurisprudenzen i det Hele i vort
Land som en Europas Afkrog, hvor det, at forme sine Ideer
efter den danske Enevoldsherres geniefulde Haandskriver Ørsteds
gjælder for Juristens højeste Anbefaling; og da især de af vore
Jurister, som ikke engang vise sig at fortjene denne. De tvende
af Disse, som have med denne Sag at bestille, afgive i deres
hele Beviisførelse og Indlæg Godtgjørelse nok for denne Paa
stand. I Frankrige eller Engelland vilde Ministeren, saafremt
en lignende Sag decreteredes, følt sig forbunden til at anbetroe
den til den talentfuldeste Advocat, til den sandeste Jurist o : Den
i hvis Liv, som Retfærdighedens og Lovenes Talsmand, hiin
sande Filosofie, Tidsalderens styrende Genius aabenbarer sig;
og man vilde da ikke hørt gamle Toldanordninger og andre Bar
barismer paaberaabes i en Sag, hvor Folkets Grundlov og Folkets
Hærs Reglement, Skarpsind og Liberalitet maae være de alene
Talende, man vilde ikke seet Despotiers *Undertrykkelsesmidler
* Dette er übetinget sagt medhensyntil Theorien. De Franskes
første Benyttelse af Julisejeren var at indføre i deres Charte
extraordinaire Retter maa ikke finde Sted". En af Polakkernes
Hovedklager imod det russiske Tyrranie angik det Samme, og
erindres ret — var det Samme Tilfælde hos Belgierne. I Praxis
derimod fælder jeg derimod ikke saa übetinget en Dom. Re-
gjeringerne kunne — som jeg in casu bør antage — i et legum
dilemma anvende i Hensigten den i Retfærdighedens Tjeneste;
men Advocaterne kunne forvandle dem til et Undertrykkelsens.
Eller er dette übilligen sagt af den, der har faaet Krænkelser osv.
ja endog af sin Advocat trues med Straf og svære Omkostninger,
fordi han klagede over en uhørt Misgjerning? —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
