Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Gardermo-saken.
Vidnesbyrd:
At Lies Sagfører antager lh Time forløben imellem Ar
resten og Slaget kommer vel Sandheden temmelig nær.
Denne Tid anvendtes paa ovennævnte Maade. — 20 V. 200.
Cfr. ellers foransatte Litr. D, under hvilken jeg vilde have
henført Dette, hvis jeg ikke her havde foresat mig, netop
at lade Scene følge paa Scene, saaledes som de fulgte indtil
Misgjerningens Catastrofe. Tidsfølgen er nøje iagttaget; og,
eftersom Vagtens Adfærd udviklede sig i denne i større og
større Raahed, saa viser sig Lies Hovedforbrydelse motiveret
af min Sagtmodighed, som han troede vel at turde prøve indtil
det Alleryderste, og ikke i Modsætsighed eller eggende Ord fra
min Side; thi hvilken Vagt, eller endog hvilket Menneske, om
det endog ikke havde Magten, vilde kunne i henimod 1 Time
efter Praems Regning, og næsten saalænge efter min, taale
fortsatte Drillerier? Og dog taalte jeg det, uagtet jeg saae
min Spagfærdighed eller Villighed, eller hvad jeg skal kalde
— se 20 V. Pag. 200 — det Modsatte af Gjenstridighed, og
alle mine Forsøg paa at føre de tøilesløse Soldater tilbage til
deres Pligt eller idetmindste til Raison" aldeles frugtesløse
og kun at tjene som stimuli til nye Udskeielser, der ved det
Sving af Overmod, de i deres Væxt satte Lies Sind i — som
ogsaa syntes bragt ud af Ligevægten ved berusende Midler —
forandres det til den Rasenhed, der alene kunde udføre en
saadan Forbrydelse som Hovedudaaden quæstionis. Ja, jeg
taalte (cfr. Cand. Lerches Vidnesbyrd) Mere end man kunde
forlange af et Menneske, for ei at sige af et ungt, hvor vold
somt Uviljen kogte end i mit Indre, over at see Landets
Sved og Formue ødslet paa slige uværdige Soldater, men
jeg ventede jo paa en Officeer, hos hvem jeg dengang troede
at finde mere Fornuft, forat udtømme den. Derfor taug jeg
og leed. At det ikke er Tant, at jeg vilde lade Vagten tilbage
til dens Pligt, og tillige som Beviis for, at jeg havde mine
Tanker fuldkommen med mig, vil jeg anføre det af Lies Sag
fører som factum Antagne, at jeg gjorde, under mit lang
varige, stadige Ophold, Skildtvagten opmærksom paa, at
Flere overtraadte Linien. Heri skulde jeg ogsaa troe ligger
Godtgjørelse nok, forat jeg Selv da holdt udenfore denne
Linie : Opstillingslinien ; og at jeg heller ikke traadte inden
fore den siden. Men Hvad hjælper Alt —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
