- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Retsindlæg. Supplement /
130

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130 Gardermo-saken.
Jeg har talt, og Sandheden og Retfærdigheden og Menneske
ligheden med mig imod Falskheden og Uretfærdigheden, Bar
bariet og Hevnen og alle de uædle Lidenskaber, som nogensinde
bevægede slette Menneskers Hjerter. Jeg tier, men noget Højere
taler til mig i disse Forventningens Dage: at det skal ikke skee
at et Justitsmord forøves mod den mishandlede, uskyldige unge
Borgers Ære, og et Justitsrov mod hans Velfærd!
Ærbødigst
Henr. Wergeland.
TIL DOMSKOMMISSIONEN
B
28de Martz 1831.
Høistagtværdige Dommere!
Det Factiske i denne Sag, som skal afgjøre om §§ 94 og 96
af Norges Grundlov borthuggedes den 20de Septbr. 1828, om
Lovens Sværd ogsaa skal ramme Den til Jorden, som den
raaeste Volds Klinge kun bragte til at bæve, eller om disse to,
der burde være saa forskjellige som Djævlens Horn og den
Alretfærdiges Lynstraale, ere Eet — det Factiske, den faste
Grundvold, hvorpaa jeg staaer og, glemmende mine Lidelser i
Haabet, ånraaber om Retfærdighed, ligger for Eder. Det kunde
være Nok; ja det kunde vel kaldes mere end Nok til min Ret
færdiggjørelse, da Sandhedens eget Lys (det, der aldrig fjerner
sig fra det Rimelige eller fra Fornuften, men aldrig beskinner
Urimelighedens , det objectiv-Ufornuftiges til at begrave Uskyl
digheden forgjeves opdyngede Chaos, hvis Unatur og al moralsk
Æsthetik, ja selv Tænkningens Love krænkende Grotesqve alene
fremhæves i det skimrende Lys, Falskhedens Irrblus og Hevnens
Øine laaner det) ... Ja, dette Factiske, dette hine Handlingers
Ydre, som jeg nu har afpudset, saa at den blinde Justitia kan
tåge paa og beføle hver en Form uden at tilsmudse sine Fingre,
der ikke uden Støv vilde komme fra at berøre det, saaledes
som det kom ifra Referentens, og ikke uden Stank fra at be
føle det, saaledes som det tilhutledes af den private Sagfører
Praems urene Hænder, kunde være Nok, ja mere end Nok, da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/5-2/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free