- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Retsindlæg. Supplement /
136

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136 Garderrno -saken.
bageviisning til deres Pligt ligger der i det af den retfærdigste
[ti?]fold-opfordrede Uvillies: «skammer jer, for hvad Tjeneste I
gjøre! Her er jo ikke som om her skulde være en Vagt!"? [eller
hvilken] anden Bevæggrund til strax at ville lade mig arrestere,
[lader sig] tænke, end Agtelse for en Vagts Rettigheder, Føjelig
hed og den hemmelige : saaledes at ophøre at være en Gjenstand
for Vagtens Kaadhed og Publicums Nysgjerrighed? Himlen bevare
os da fra nogensinde at dele den søvnige Hjernes Tankegang,
som henleder alle disse conseqvente Retsindighedens Træk til
Opsætsighedens Enormiteter!
Derimod fra Lies Side? Lidenskabeligheden var allerede vakt
og opmuntret, saavel ved en Officeer, som ved sin ejendommelige
Varme i raae Gemytter og ved den gjensidige Gnidning og Op
eggen i dens Væxt. Og hvorledes frembrusede den ikke i For
haanelserne, i den tøilesløse Støi, Vagten overlod sig til, indtil
den kataractmæssig nedstyrtede og knuste en Medborgers, ja alle
Medborgeres Helligste, som Lovene tilsige Uforkrænkelighed?
En Drift, hvori der ligger Kime til Fordærvelse for værende
og kommende Slægter, til at vise det militære Overmod, som
desværre lever og rører sig, hvormeget end Love og Reglementer
stræbe at nedkue det, var vakt eg vilde — tilfredsstilles, og det,
efter Driftens Natur, mere og mere. Og hvilken stimulus var
ikke Ørkeløsheden, hvori Vagten befandt sig, og min Forladthed?
Og hvilken Knude var der ikke at overhugge? — et ungt Men
neske af simpelt Udvortes, som Officererne havde viist sig fiend
ske imod, og som ikke vilde adlyde blindt? — Det var dog
Løjer, om ikke han skulde kunne bøjes? Se, hvilken Tanke
gang! og hvilken anden vil man finde rimeligere? Der ligger
selv nogen Undskyldning deri for de Feilende.
Antages endog, at Lie og Vagten holdt sig for fornærmede,
saa havde de jo Vagtens Officeer at møde fremfor ligesaavel
som jeg, der dog [i] min Retfærdsbevidsthed ikke tog i Betænk
ning, ja intet højere ønske[de] end at fremstille mig for saa tvivl
som en Dommer og med Saa[mange] imod mig; og, skulde Taal
modigheden forgaae dem, saa [havde de] Retten til at arrestere.
Men, antaget som oven, hvad vare deres Handlinger andet end
Selvhevnens? Naar kal[ ] Retfærdighed? og naar sætter denne
Qvintessence af [. . . .] Lidenskabers Bærme sig Grændser i sin
Gjæren og Opæsen? Hvo tør afgjøre, om Lies Skarpsqvadroneren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/5-2/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free