- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Retsindlæg. Supplement /
148

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 G ardermo-saken.
hvad vist ikke Alle skulde — at paastaae at have opdaget
en saagodtsom total Tilsidesættelse af Respect mod Vagten og
andre Vedkommende Befalinger!"].
Det er af dette Skarpsind jeg er dømt. Var Lies Forbrydelse
ikke saa udygtig til alt Forsvar, saa let at fatte — vidste jeg
ikke at han har forstørret denne ved Frækhed og ved at hilde
sig mdi Usandheder — var jeg Trediemand — jeg maatte ogsaa
troe at dette ulykkelige Redskab var skeet en lignende Retfærd.
Dog skal det være kloge og ædle Mænd som have dømt efter
slig Tale. Jeg indrømmer det, og skulde befinde mig i en ulø
selig Gaade dersom jeg ikke vidste at Domspræmisserne ere
forfattede af en tredie Mand. Men naar jeg veed det, da be
griber jeg vel ikke saa ganske hiin Slutning, men at alle disse
psychiske, übedragelige Vidnesbyrd om Sandheden, der, ligesom
et Aroma om Frugten, at hiint Minespil i Aasynet, uvilkaarlig
frembryde under en saadan Sags Behandling, spille synlige for
et godt Øje under de tørre juridica og omgive dem med en
egen Athmosfær, med et Sandhedens Aandedræt, der er hørligt
og fatteligt for den fine Sands — ja da begriber jeg hvorledes
disse ere gangne forlorne — disse der nu, da Sagen er som et
Liig der skal anatomeres, vanskelig kunne trylles til at frem
rødme over den. Men visselig —de vare engang livlige og tyde
lige nok. Saaledes — Lie modsiger sig i Hovedpunctet for Retten —
Alt hænger af et Minut, Alle ere spændte, da springer hans Pro
curator Praém frem — tømer mod Vidnets Bryst foran Skranken
— Lie! Lie! raaber han, gjorde ikke Wgd. saa? — Den stam
mende, den blegnende Synder kom sig. Procuratoren smiler i
Triumf ad min frugtesløse forsildige Protest. Nu tilbringes en
Tid med at forelæse Lie hans første Samvæv forat han ikke
oftere skal gjøre det til Usandhed og med Rettens Irettesættelser
til Procuratoren, der i dette Øjeblik redelig fortjente Corpsets
Betaling. Hvad han i sit Indlæg gjorde mere derfor kan Corpset
ikke betale, og behøver det ikke; thi det gjorde denne Ædle extra
og conamore. Men i hiint Optrin hjalp det mig og Sandheden lidet,
at Retten harmedes bag efter og satte Sarkasmer over det utillade
lige Gjøglespil som den kalde[r] det med Procuratorens Seirssmiil
over ved et lykkeligt Tryk at have stødt den Sandhed tilbage
der fremhævedes i Overfladen for Dagslyset, men kun for atter
at forsvinde. En Druknemorder som saae sit Offer uventet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/5-2/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free