- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Retsindlæg. Supplement /
342

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342 Sak med Sin ding.
indslagning, hvortil Sinding sigtede, og da havde saavel Gjer
ningsmanden som en Officeer, der i samme Anledning var ind
kaldt, samstemmigen oplyst, at det var saa langt fra at jeg havde
nogen Dccl i dette — som Angjældende selv paastod — Vaades
værk, at jeg meget mere haardt bebreidede ham sin Uforsig
tighed. Jeg havde heller ikke seet factum; men befandt mig
langt fra i Samtale med en ligesaa Uvedkommende, der ligesom
jeg var inviteret ud den Aften til at spise hos Fru Deist. Men
naar det nu ikke engang ved fuldstændigt Vidnesbyrd inden
Politiskranken skulde lykkes mig at gjøre mig fri for en uværdig
og ufortjent Mistanke, og det hos en Person, der højst sandsyn
lig, som Beslægtet af Kjøbmand Kloed, i hvis Huus Ruder blev
indslaaet, maatte vide, at jeg havde frigjort mig for enhver Deel
agtighed deri — da, sandelig, jeg spørger om den højst fornær
mende Beskyldning endnu kunde modtage nogen større Bitter
hed. Og den gjordes mig af en Anonym, som forhen havde mis
handlet mit Navn, og mod hvem jeg saaledes var værneløs.
Det er første Gang jeg har seet mig nødt til at revse fornær
mende Uforskammethed paa den Maade. Jeg har været mellem
vitterlige Uvenner og dog aldrig forhen brugt fysisk Magt mod
dem, saa dette Tilfælde — saa kaldes det medrette — med en
ganske Übekjendt ikke kan relevere noget til en saadan Misfor
deel for min Karakteer, at jeg skulde regnes for et Individ mod
hvem man strax burde sætte de allerstrengeste Lovbud i An
vendelse. Skjøndt jeg indrømmer, at jeg burde have overseet
ligesaavel hin lumpne Beskyldning som de øvrige forangaaende
Fornærmelser, kan jeg dog ikke negte, at der er Noget i mig
som ganske billiger og finder i sin Orden, at jeg tugtede Per
sonen. Der skulde noget over- eller under-Menneskeligt for at
kunne drive Taalmodigheden videre end jeg drev den.
Min Adfærd siden mod Sinding tjener ganske til at bekræfte,
at der er ingen Grund til at slutte ufordeelagtigt om mig for dette
Tilfældes Skyld. Jeg har ganske opført mig som en god Kristen
idet jeg har forsøgt enhver mulig Udsoning. Men paa noget
haardere, hevngjerrigere og min Tænkemaade i lignende Forhold
mere modstridende Gemyt end min Modparts har jeg endnu al
drig stødt. Forgjæves bad jeg ham selv og gjennem fælleds Be
kjendte om dog at frafalde den Beslutning at gjøre en Proces af
det Lapperi, Tingen dog egentlig var. Jeg tilbød ham at betale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:30:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/5-2/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free