Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillegg 1825-45. 391
skab for Gaven. Saavidt min Erfaring, efter personligt Nærvær,
strækker sig, og det er kun efter Diameteren fra Dramselven til
Grændsen og fra Christiania til op i Vardal: saa er det særdeles
paafaldende, baade hvor stor Forskjel der kan være paa Almeen
aand og Oplysningssands imellem angrændsende Bygder (f. Ex.
et -*- for Gran paa Hadeland og et + for Toten paa den anden
Side af Kjølvejen) ja endog imellem enkelte Grannlag i samme
Bygd, som og hvor Udet af disse Statens ædle, belivende Kræfter
der findes overalt hos den saakaldte Proprietær- eller conditio
nerede Classe. Hvor der findes nogle af dette jammerlige Ari
stokratie, holder Bonden sig tilbage af Beskedenhed; og, hvor
der findes Mange heraf, gaaer Alt istaa. Papaerne i saadanne
Familier, hvoraf der findes altformange, spille 2 Skillingsboston
den ganske Vinter og troe at have gjort Noget Stort, om de (for
Skams Skyld) have indmeldt sig i S. f. N. Vel — Mamaerne føre
Sladder i Bygderne, og ere tilligemed Døttrene de faste Mode
journaler for Bondeqvindfolket, hvilke fremlægges især paa Gal
lerierne i Kirkerne til Afbenyttelse — Sønnerne slænge hjemme,
fiske om Dagen, bedrive Synder om Natten (skjøndt deres for
herskende Lidenskab er den heftigste Afskye for Ploven eller
det saakaldte Bondearbeid") samt fra Lørdag til Mandag øde
lægge aldeles det nyttige Vildt, ved den tøilesløseste Jagt —
Døttrene (ligesaa blege som de Maanedsroser fra Jylland, hvor
med de pryde deres Hjernekammere, hvori nogle Pjalter af en
ungdommelig Fantasie flagre om som Gardinfillerne paa et Privet,
hvor Vinduet somoftest er ude) — se, de fortæres af Ørkesløs
hed og qvindlige Længsler og mislykkede Forsøg paa at tilfreds
stille disse — de gaae i Frøe og visne under deres fremmede
Musseliner, fordi en rask, flink, formuende, ja dannet Bonde
karl ikke tør opløfte sine Øine saa høit: — til den Himmel, hvor
saamange Stjerner smægte.
Hvilken fordærvet Natur! og hvor fordærvelig! Thi i hvor
mange Bygder veed jeg ikke, at hine Papaer (hvem Vognheste,
Karioler, Titel eller blot Byfødsel skaffer en latterlig Anseelse)
alene ved deres Indolenz og Hang til alskens dumme, men for
detmeste Vindesygen pirrende Forlystelser, have været til Hinder
for Sogneselskabers betimelige Opkomst; og mon da — naar der
var et velindrettet Sognesamfund — Hungersnøden skulde nærme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
