Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Brev og aktstykker.
sigHjemstavnerne? eller (naar bedre Mønstre ovenfra gaves) et
saadant Forfængeligheds Hang tåge Overhaand, at skinnende
Silke bedækker den fillede Serk og Maven, hvor Barkemelet og
Halmstumperne gjære? . . . Finis Jeremiadis!
Ærbødigst
Henr. Wergeland.
TIL HELENE CATHARINE LUNDH
[Dedikasjon i «Om Smag og Behag man ikke disputere"].
[Februar 1832]
Fru Professorinde Lundh
med Agtelse for Qvinden, Moderen
Borgerinden
fra
Siful.
TIL REDAKTØREN AV ALMINDELIGT NORSK
MAANEDSSKREFT
[Utdrag ved redaktøren, J. A. Hjelm]
[Eidsvold vinteren 1831—32]
Digtet [o: Cæsaris] skildrer en Helligalliance-Napoleon, en mo
derne Xerxes. Ligesom et Barn i det mørke Moderlivs Skabel
sesmulm, saa er det født og baaret af en grublende Sorg over
Polens Fald, og fremstødt under Sjeleveer. Det er belivet af en
religiøs Aand — der gaacr en Guddom igjennem disse voldsomme
Elementer — som henfarer over de rullende Sangbølger. Det
skal ud, og man skal see, at jeg har vidst at bruge det brugbare
i den Daddel, hvormed man gjør sig en Triumf af af overhølje
Autodidakten. Min politiske Sorg er endt, efterat jeg gjennem
Digtets harmoniske Overgange er kommet paa det Rene med
mig Selv desangaaende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
